Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Streamet over 300 mio. gange: Odense-natklub henter verdenskendt DJ til byen

Af Redaktionen

Allerede for fem år siden, da MK (Mark Kinchen) senest spillede på Slagteriet i Odense, var han en verdensstjerne, som sikrede Slagteriet en nominering for bedste internationale dj-booking til Danish DJ Awards.

Han vender nu tilbage til Odense.

Stadig som verdensstjerne og med mange flere hits i bagagen.

MK var bl.a. på plakaten til den første Tinderbox og var dermed med til at sparke gang i den store dj-scene på Tinderbox, Magicbox.

Står bag mange succesfulde remix

Magisk bliver det, når han endnu engang spiller op til fest på Slagteriet med sine originale kæmpehits som “Piece of Me”, “Back and Forth” samt “17”.

Sidstnævnte hit har alene i skrivende stund over 115 millioner streaminger på Spotify.

Ud over sine egne originale numre har MK stået bag en lang række succesfulde remixes for Sam Smith, Pharrell, Paloma Faith, Ellie Goulding, Disclosure, Haim, Mary J. Blige, Diplo, Rudimental, Justin Bieber, Tove Lo, Rihanna og ikke mindst Odenses egen Karen Marie Ørsted bedre kendt som MØ på hendes single “Nostalgia (MK Remix)”.

Vilde navne til Odense

Man bør forvente intet mindre end et brag af en fest, når MK spiller på Slagteriet igen lørdag 20. april.

“Siden MK besøgte klubben første gang i 2014 har vi hvert år arbejdet på at finde en ny dato, hvor han kunne komme igen.

Bookingen var sådan set en gave til byens natklubpublikum i forbindelse med Slagteriets femårs-fødselsdag,” udtaler Julian Leker, ejer og booker på Slagteriet.

Han fortsætter;

“Vi har fokuseret på at bringe nogle navne til som byen, som man aldrig har oplevet før i Odense og sjældent set i København.

Vi har i flere år kaldt det: “At lave kant i provinsen”.

Vi er siden blevet nomineret til at være blandt de bedste natklubber i Danmark to år i træk samt bedste internationale dj- booking i kategori med Roskilde og Smukfest for MK.

Det er vi ret stolte af,” udtaler Julian Leker.

Hvad: MK spiller
Hvor: Slagteriet
Hvornår: Lørdag d. 20. april

Del artikel

Andre læser også