Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gratis slik til de 100 første: Nu åbner Odenses nye slikbutik

Af Christina Frederiksen

Odense får snart en ny slikbutik.

Lørdag 2. december klokken 12 slår Slik Paladset i Torvegade endelig dørene op – og det er godt nyt for alle byens slikmunde.

Der vil nemlig være slik for en hver smag på adressen, der tidligere husede DanViet.

Over 300 forskellig slags bland-selv-slik og snacks fra USA, Japan, Sydkorea og England fylder hylderne. Desuden en masse forskellige udenlandske drikkevarer.

“Koreansk Kit-Kat, fuldstændig funky Pokemon-drinks fra Japan, Candy Pop – altså popcorn med for eksempel chokolade, Sour Patch… Og jeg kunne blive ved,” siger Abdul Samir, der kommer til at drive Slik Paladset sammen med Amala Osmanovic.

En duft af slik

De to er gået all-in på at levere en første-klasses slikoplevelse til de mange sukkerhungrende odenseanere.

“Vi synes, at Odense mangler en rigtig slikbutik. Der er masser af steder, hvor man kan få slik – og en masse andre kioskvarer – men ikke så mange regulære slikbutikker,” siger Abdul Samir og tilføjer:

“Så hos os kan man forvente en butik, hvor der hele tiden vil være fyldt op med slik, hvor service og hygiejne er i top, og hvor der bare dufter af slik, når du kommer ind ad døren.”

Og hvis du sidder og overvejer at slå vejen forbi Slik Paladset, er der en særlig god grund til at gøre det på lørdag.

Her får de første 100 kunder nemlig et halvt kilo slik – helt gratis.

Normalprisen kommer til at ligge på 14,95 kr. pr. 100 gram.

Der vil være åbent alle ugens dage. Mandag til fredag klokken 11-20 og i weekend klokken 11-21.

Slik Paladset arbejder i øvrigt på at få en webshop op at køre. Her vil slikbutikken kunne levere til hele landet.

De regner med, at den går i luften inden for en måneds tid.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.