Slip væk fra den kolde regn i Odense – tag en tur til Norge

Skrevet af: Martin Jørgensen

I disse dage er der ikke meget ved vejret her i Odense. I øjeblikket oplever beboerne i Odense ikke meget andet end gråvejr og regnfulde dage, og hvis du er træt af dette, så kan det være det helt rette tidspunkt at tage sig en ferie op til det norske med sne og måske nogle sjove pokerspil?

Hvad har Norge at byde på?

Norge er et utroligt smukt land med en masse at byde på. I øjeblikket er der sne deroppe, og selvom det stadigvæk er koldt, ligeså vel som det er koldt i Danmark, så har du mulighed for at nyde sneen, og muligvis stå på ski? Men det er ikke alt Norge har at byde på. Det er nemlig ikke kun os danskere der nyder at spille poker og andre casino spil. I Norge er der også rig mulighed for at finde underholdning på disse kanter.

Oversigt over forskellige casinoer

Alt efter hvordan du vælger at rejse til Norge, så kan du nyde godt af de mange online casino spil som Norge har at tilbyde. Du kan finde casino bonus tilbud i Norge ved at klikke på linket her. På denne side vil du kunne se en oversigt over de mange forskellige mulige online casinoer som du kan benytte dig af, og hvilke der er vurderet som værende de bedste, med de fleste fordele. Online casino er dog ikke alt, eftersom der også er tonsvis af fysiske casinoer i Oslo, som du kan nyde godt af.

Noget andet end i Odense

Du har muligvis allerede stiftet bekendtskab med de casino spil der kan spilles i Odense: https://migogodense.dk/guide-disse-pokersteder-kan-du-opleve-i-odense/. Det er et lidt begrænset antal af fysiske casinoer, og hvis du savner dette, så er Norge det helt rette sted. Du kan nyde en tur til Norge med en masse gode spil casino, samt at være ude i det dejlige snevejr. Der er absolut intet galt med Odense, men til tider kan det være rart at komme lidt væk hjemmefra. Norge har andre ting at byde på end Odense, og det kan være forfriskende at prøve noget nyt, om ikke andet så blot for en stund.

Forskelle og ligheder

Norge og Danmark minder på mange punkter meget om hinanden, men det betyder ikke at der ikke kan være væsentlige forskelle iblandt også. Et af de mere velkendte punkter er lysten til at spille på casino. Både i Danmark og i Norge er dette ufattelig populært, og lysten til disse spil er konstant stigende. Hvis du er vild med casinoer og alt hvad de indebærer, så kunne det måske være sjovt for dig at prøve lidt kræfter med nogle lidt anderledes casinoer? Der er væsentlig forskel på casinoer i Danmark og i Norge, og du kan jo prøve kræfter med begge dele, for at finde ud af hvad du foretrækker. Eftersom så mange norske borgere benytter sig af både online og fysiske casinoer, så må der være noget om det, ikke?

Ny tradition på Odense Havn: Kom til julehygge med flæskestegssandwich og juleøl

Skrevet af: Nathalia Hentze Nielsen

Der findes allerede rigtig mange danske juletraditioner, men nogle gange skal der også noget nyt til.

Hvad med flæskestegs-sandwich, økologiske juleøl, æbleskiver og brændte mandler på Odense Havn?

Restauranten Alfred og Kamilla og Munkebo Brewery er gået sammen om et jule-arrangement lørdag den 26. oktober, hvor netop disse lækre elementer kan nydes på Møllekajen 5, og de to restauratører håber på at skabe en årlig tradition.

Arrangementet foregår fra kl. 11.00 til 24.00 med gratis adgang for alle og gratis fadøl til de første 20 gæster.

Munkebo Brewery flyttede ind i et af de gamle pakhuse ved Odense havn i juni i år, mens Alfred og Kamilla allerede har været på havnen i halvandet år.

Juleøl frigives

De saftige flæskestegs-sandwich fra familierestauranten skal selvfølgelig nydes med noget koldt at drikke, og det står Munkebo Brewery for.

Bryggeriet frigiver årets juleøl, der bliver Noél – belgisk mørk ale med fennikelfrø, appelsinskal med en knivspids nellike – og Maple Winter Ale med ahornsirup, kanel og appelsinskal.

Øllene er skabt i samarbejde Genys Brewing Co. og er de første økologiske øl fra Munkebo Brewery.

Læs mere om jule-arrangementet her.

Hvad: Jul ved Odense Havn
Hvor: Møllekajen 5, 5000 Odense
Hvornår: Lørdag den 26. oktober, 11.00 – 24.00

Mørke afkroge og desperate skrig: Bryggeri bliver til rædselshus

Skrevet af: Nathalia Hentze Nielsen
Arkivfoto
Arkivfoto

Halloween er måske en amerikansk opfindelse, men vi er blevet overordentligt glade for den uhyggelige højtid i Danmark.

Så glade at vi strømmer til diverse horror nights, skrækfester og gyserkavalkader, der ofte melder hurtigt udsolgt.

Albanibryggeriet sprang med på bølgen sidste år med deres rædselshus og i år er ingen undtagelse.

Fredag den 25. oktober og lørdag den 26. oktober samt fredag den 1. november og lørdag den 2. november forvandler bryggeriets lokaler sig igen til et hus fyldt med rædsler – og der er heldigvis stadig billetter.

Undervejs på turen gennem de mørke afkroge af bryggeriet, vil man kunne høre barnegråd, desperate skrig og raslende kæder; rygtet har det nemlig, at bryggeriet er hjemsøgt og for at slippe ud, skal du løse alle opgaverne.

Ikke for de sarte

Turene foregår på engelsk den 25. oktober og på dansk de resterende dage og er ikke for sarte sjæle.

Arrangørerne skriver, at det af sundhedsmæssige årsager ikke er tilladt at deltage, hvis man er under 18 år, er gravid, har epilepsi eller har et dårligt hjerte.

Der vil dermed være gys for alle pengene på Albanigade.

Hvad: Horror Night hos Albani
Hvor: Albanigade 20, 5000 Odense
Hvornår: 25-26 oktober, 1-2 november, 19:00 – 23:30

Billetter koster fra 200 kr og kan købes her.

Vær vor gæst: Kom til kæmpe Disney Karaoke event i Odense

Skrevet af: Nathalia Hentze Nielsen

Hvis der er Ingen bånd, der binder dig torsdag den 17. oktober kl. 20.00, og du gerne vil synge En tosset sang, skal du tage dine venner under armen og Føl hvordan dit liv bliver fyldt med glæde til Disney Karaoke på Studenterhus Odense. 

Arrangørerne sørger for Det rent og skært nødvendige; du skal bare komme ned til arrangementet med din sangstemme smurt og Lad det ske.

Karaoke-aftenen er gratis, så Når du ser et stjerneskud behøver du ikke ønske, at du havde råd til at deltage, men du opfordres til at tilkalde den gode fe og tilføje lidt Bibbidi bobbidi boo til dit outfit – de bedste kostumer vinder nemlig præmier.

Så tag det roligt! Karaoke er det bedste på jorden. Vælg en melodi, som gør dig fri, og lev efter mottoet Hakuna matata. 

En del af Magiske Dage

Disney Karaoke er en del af festivalen Magiske Dage, arrangeret af Odense Bibliotekerne, som løber fra torsdag den 17. oktober til og med lørdag d. 19. oktober.

Der vil være massevis af gratis og betalte aktiviteter rundt om i byen hele ugen; bl.a. mini-Quidditch, kosteværksted, escape rooms og en magisk markedsplads for blot at nævne et par eksempler.

Du kan finde programmet for den magiske festival på MigogOdense.

Læs mere om Disney Karaoke her.

Hvad: Disney Karaoke

Hvor: Studenterhus Odense, 5000 Odense

Hvornår: Torsdag d. 17 oktober, fra kl. 20.00