Sløj omgang: Kun to fynboer udtaget til landsholdet
Snart skal det danske herrelandshold i kamp igen.
To kampe skal spilles på en uge, og begge to mod de tidligere Europamestre fra 2016, Portugal.
Men det bliver uden det store fynske islæt på holdet. Brian Riemer har nemlig kun udtaget to fra landets midterste ø.
Det gælder landsholds-koryfæet Christian Eriksen og så den unge keeper Mads Hermansen, der må siges at være i topform, efter at han i weekenden sluttede en vanvittig straffesparksrekord i Premier League.
Læs også: Sensationelt: Odense-keeper bryder vild rekord Men derfra stopper legen også.
Tidligere har landsholdet været præget af lidt flere fynske spillere. Blandt andet Alexander Bah, der til daglig spiller i portugisiske Benfica. Han er desværre skadet med korsbåndet, og forventes først tilbage efter sæsonen.
Også tidligere OB-keeper Oliver Christensen har haft ture på landsholdet, men har siden haft det svært i Fiorentina, hvor den tidligere Manchester United målmand David De Gea væltede ham af pinden. I januar er han blevet udlånt til Salernitana der kæmper for at blive i den italienske Serie B.
Ligeså har Jacob Rasmussen, der spiller i Brøndby, haft en udtagelse til landsholdet. Heller ikke han er blevet udvalgt til truppen i denne omgang.
Om de to fynske spillere kommer på banen må tiden vise. Mads Hermansen skal kæmpe mod Kasper Schmeichel om pladsen i målet. Han kæmper dog ikke alene, da også Chelsea-målmanden Filip Jörgensen er udtaget til A-landsholdet i denne omgang.