Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Her må børnene gerne larme: Ny kaffebar i Odense er et hit hos småbørnsforældre

At det kan være lidt af en udfordring at bevæge sig rundt på café med et spædbarn, der både kan finde på at skrige, nogle gange skal ammes og indimellem har brug for en tør ble, ved de fleste forældre.

Og hvis børnene er lidt større kan det også være noget af et stressmoment at holde styr på dem, så de ikke kommer til at larme for meget eller vælte ting.

Derfor er en kæmpe lettelse for mange, at kaffebaren, Små Stjernestunder, netop er åbnet i Carl Nielsens Kvarter.

Her handler det nemlig om at give både børn og voksne en rar café-oplevelse.

“Man kan ikke sige, at det er børnene eller deres forældre, der er vigtigst. De er lige vigtige.

Hos Små Stjernestunder handler det om, at begges behov går op i en højere enhed,” siger Cecilie Dinesen, der sammen med sin tidligere studiekammerat, Majken Søndergaard, bød de først gæster indenfor i sidste uge.

“Vi er nærmest blevet rendt over ende. Meget mere end vi havde regnet med. Så det må virkelig være et hul i markedet, vi har ramt,” siger Cecilie Dinesen.

Indrettet perfekt til småbørnsforældre

Små Stjernestunder er indrettet med rutsjebane og andre legefaciliteter, stort puslerum, tumlesal og med mulighed for at amme, ja, hvor det passer én.

Både Cecilie Dinesen og Majken Søndergaard har læst idræt og sundhed på universitetet, og selvom det måske ikke ligger lige for, at den uddannelse kommer i spil hos Små Stjernestunder, så er det faktisk lige, hvad den gør.

Som en del af caféen er der nemlig en hold- og bevægelsessal, hvor børn og voksne kan udfolde sig.

“Jeg har skrevet speciale om børns motoriske udvikling, og da vi både udbyder hold med blandt andet  tumlastik, leg og rytmik og akro-yoga, så giver det rigtig god mening,” siger Cecilie Dinesen.

Det er især om formiddagen, at der er travlhed hos Små Stjernestunder.

Om eftermiddagen er der til gengæld ikke så meget run på. Derfor går de caféejere og pusler med tanken om at begynde at udbyde bevægelseshold for de lidt større børn.

For at imødekomme den store interesse for caféen har Små Stjernestunder valgt at holde åbent hele påsken. Det betyder, at der er åbent skærtorsdag, langfredag og første påskedag, som var det almindelige hverdage.

Hvad: Små Stjernestunder holder åbent i påsken
Hvor: Carl Nielsens Kvarter 47, 5000 Odense C
Hvornår: Mandag-fredag kl. 9-16, lørdag kl. 9-15

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.