Smagens Time: Send børnene på gourmet-restaurant for 165 kr.
Det er måske verdens bedste babysitter – Smagens Time.
Alle børn og unge i alderen 5-15 år har tirsdag 29. oktober mulighed for at komme ud og lege voksne og prøve tre retter på virkelig gode restauranter for 165,-
Restaurant H.C. Hotel Odeon og Restaurant Pasfall er klar her i Odense, og øvrige Fyn deltager Rudolf Mathis i Kerteminde og Vester Skerninge Kro i Vester Skerninge tæt på Svendborg.
Se alle restauranterne i hele landet lige her.
Forbudt for voksne
Voksne er forbudt – restauranterne kører fuld service med kokke, tjenere og normal mad, når de kære små kan få en madoplevelse af karat.
Over hundrede restauranter spredt over hele landet tager del i løjerne, når de denne ene eftermiddag, på samme tidspunkt.
Sid pænt bordskik
De serverer en menu, der styrker smagsløgene og samtidig pirrer ungernes madmod, sans for bordskik – og ja, hvem ved, måske knyttes nye venskaber henover tallerkenerne.
De mere end 4.500 kuverter sættes til salg på smagens-time.dk fra søndag, 29. september kl. 10:00 efter først til mølle-princippet.
Billetterne plejer at være væk som dug for solen (eller slik i slikskålen), så sid klar.
Overskuddet går til godt formål
Ungerne kan tilmed nyde måltidet med god samvittighed da overskuddet går til Melting Pot Fondens almennyttige arbejde.
De hjælper f.eks. udsatte unge og marginaliserede grupper gennem madprojekter og kulinariske uddannelsesprogrammer.
”Det er fantastisk at mærke hvor mange restauranter, kokke og tjenere som støtter op om et initiativ, der engagerer den næste generation i vores madkultur,” siger Claus Meyer, kulinarisk iværksætter og stifter af Melting Pot Fonden, der arrangerer Smagens Time.
“Antallet stiger år for år og det er et uhørt samarbejde, som vi er dybt taknemmelige for”
Hvad: Smagens Time 2019
Hvor: Over hele landet
Hvornår: Tirsdag 29. oktober fra kl. 16:30-18.00
Hvor meget: 165,- inkl. billetgebyr for en tre-retters menu
Hvordan: Billetsalget begynder på smagens-time.dk fra søndag 29. september kl. 10:00