Smiley-baller på Fyn går viralt: Hvem har lavet dem?
Det startede på de sociale medier.
Især på Instagram blev der lagt en del billeder af halmballerne i Agedrup op. Nu er den lille by et kvarters kørsel fra Odense ved at blive ret kendt.
Halmballerne er gået viralt med masser af billeder af de skønne smiley-baller.
Landmand vil gerne møde bagmanden
Fyens Stiftstidende har også opdaget trenden og taget en tur ud for at finde landmanden, der ejer markerne.
Men landmand Ole Walther aner slet ikke, hvem der har tegnet smiley’er på ballerne.
“Det kunne være sjovt at finde dem, der har lavet det, for det er da næsten synd, at de går rundt og er anonyme. Der er jo ikke gjort noget galt. Det er ikke hærværk – det er bare glade smil og noget, som får folk til at stoppe op og smile.
Så jeg håber, vi kan få dem til at komme frem, lyder opfordringen fra landmanden,” siger Ole Walther til Fyens Stiftstidende.
Herunder kan du se et udpluk af de Instagram-post, som MigogOdense har fundet med de livsglade smiley-baller på.