Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vi tester: Højtbelagt smørrebrød fra Drewsens

Smørrebrød. Dansk nationalskat, lavet på lækker rugbrød med alverdens pålæg, og det meste fra vores egen baghave.

Sådan noget har de selvfølgelig også på Flakhaven 1 hos Drewsens. Hele tre forskellige slags for det ikke skal være løgn, og det var vi selvfølgelig nødt til at teste her på MigogOdense.

Koldrøget færøsk laks

Ikke en af klassikerne, men ikke desto mindre meget veludført.

Den serveres på et lækkert stykke rugbrød, med rygeostcreme og sylt. Og selvfølgelig også med laksens bedste ven, i form af en dildmayo.

Rigeligt med laks, både i størrelse og tykkelse. Man fornemmer en god mundfuld af den lækre fisk, og anretningen tynger bestemt ikke oplevelsen. Tværtimod.

Helt klart en anbefaling værd herfra.

Håndpillede rejer

Her nærmer vi os noget mere tradionelt smørrebrød, men stadigvæk med fart på smagene.

En god og ordentlig portion rejer, med en lækker mængde dildmayo, der toppes af et økologisk æg. What’s not to like?

Æg og rejer som man kender det og alligevel ikke. Det overrasker ikke, det er bare umanerligt lækkert, og man fortryder næsten man ikke bestilte to af dem.

Rugbrødet bliver igen nævnt, fordi det løste opgaven som fundament for herligheden til UG. Lækkert.

Kartoffel

Igen er vi over i en klassiker, men med twist.

Kartoflerne var tilpas små, saltede og tilberedt til en helt perfekt konsistent til formålet. Hertil purløgsmayo, rygeostcreme og sylt.

Hele arrangementet bliver toppet med syltede rødløg og hjemmelavede kartoffelchips. Det her stykke smørrebrød har det hele. Der er syre, sødme, salt, crunch og knaldgode kartofler.

Selvom det kan være fristende med både laks og rejer, vil vi anbefale at man udskifter en af de stykker med denne lækre kartoffelmad. Hvis ikke man selvfølgelig bare bestiller en af hver.

Et enkelt stykke koster hos Drewsens 95 kr., bestiller man to hedder det 165 kr., og tager man tre bliver det 235 kr.

Og det er naturligvis også muligt at nyde en Linje- eller Aalborg Dild akvavit ved siden af til kun 35 kr. ekstra.

Læs mere om Drewsens her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.