Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Smukt syn: Snart kan du se køerne danse

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Søren Gammelmark
Foto: Søren Gammelmark

Efter en lang og mørk vinter kan tanken længere og lysere dage, bringe smilet frem hos de fleste.

Men det er nu alligevel de færreste danskere, der lader sig rive med i en sådan grad, at de bryder ud i vild og spontan dans af ren og skær begejstring.

Det gør til gengæld mange køer, når de inden længe sendes på græs efter at have tilbragt måneder i vinterstalden.

Netop dét er et smukt og livsbekræftende syn, som du kan få lov til at overvære på en gård nær Odense.

Økodag vender nemlig retur, så du igen kan være med på første række og lade dig smitte af køernes fantastiske forårshumør.

Det er søndag den 16. april, du skal sætte kryds i kalenderen, for her åbner hele 47 danske gårde gårdspladsen for danskerne og stalddøren for køerne. 

Bagefter kan du komme rundt på den gård, du besøger, og blive meget klogere på både økologi og alt, hvad der hører med til at drive et økologisk landbrug.

Husk at booke billetter

Det er 19. gang, Økologisk Landsforening sender dyrene på græs til Økodag.

Det sker for at fejre dyrevelfærden og for at gøre opmærksom på, at køer skal på græs i stedet for at stå i stalden hele året.

”Det er et fast holdepunkt for os økologer, at køer skal på græs i sommerhalvåret. På Økodag får hele Danmark at se, hvordan køerne nyder at komme ud på græsset. Det er et tilløbsstykke,” lyder det fra Louise Køster, der er forperson hos Økologisk Landsforening, i en pressemeddelelse.

De 47 gårde, der inviterer til Økodag, er fordelt over hele landet, og der er i år udbudt i alt 150.000 billetter.

Da billetbooking-systemet havde debut sidste år, blev billetterne til flere gårde da også hurtigt udsolgt. Derfor er det en god idé at booke billetter i god tid, før I tager afsted.

Find din nærmeste gård lige her

Det er som altid gratis at deltage i Økodag.

Del artikel

Andre læser også