Social dining: Populær restaurant præsenterer nyt aftenkoncept
På den populære restaurant Gastroteket i Nørregade har man valgt at lancere et helt nyt aftenkoncept.
Fremover kan du vælge mellem ”Socialisten” eller ”Liberalisten”, eller du kan fornøje dig med et Charcuteri- eller vegetarbræt.
”Socialisten” handler, som navnet antyder, om at dele. Her drejer det sig om en fællesskabsoplevelse, hvor menuen kommer i tre serveringer.
Den serveres i skåle, på brætter og fade, og tanken er, at man deler ved bordet ud fra et social dining princip.
Lækre nye retter på kortet
De tre ”Socialist”-serveringer består blandt andet af laks fra Røgeri Hindsholm, kuller og blåmuslinger, kalv fra De Fynske Gårde, kylling fra Hopballe Mølle samt den traditionelle danske sommerspise: jordbær med fløde.
Er man mere til selv at bestemme, hvad man vil spise, så er ”Liberalisten” måske det, du bør vælge. Det er en menu med maksimal personlig frihed, hvor du selv vælger hvilke retter, du vil have på tallerken, og du kan få den i både almindelig og dobbelt størrelse.
Du kan også vælge et såkaldt charcuteri-bræt med blandt andet tynde skiver af okse, lam og svin, flere forskellige slags oste, hjemmelavet tomatpesto, artiskokcreme, kompot og nødder.
Kører også vegetar-bræt
Er du ikke så meget til kød, kan du i stedet bestille et vegetar-bræt med forskellige grønne anretninger. Sidstnævnte fås med eller uden koldrøget laks fra Hindsholm. Begge brætter serveres med hjemmelavet brød.
Du kan se menukortet for det nye aftenkoncept her.
Det nye aftenkoncept på Gatroteket fejres naturligvis med manér. Resten af juni måned får gæster nemlig et glas gratis bobler eller en gin/tonic ganske gratis.