Sociale medier spiller stadig en stor rolle i kampen om forbrugernes opmærksomhed

De digitale platforme, der bruges til at kommunikere bredt til andre mennesker, vokser sig hele tiden større og større. Godt nok lader der også til at være løbende udskiftning af nogle af platformene, og opmærksomheden flyttes på den måde fra nogle af de gamle medier til de nye, som er bedre til at fange de nye generationers kultur og behov. De største sociale medier, som i dagens digitale landskab tæller blandt andre Instagram, TikTok, LinkedIn og Facebook, er stadigvæk scene for virksomhedernes kamp om kunderne – og dem der klarer sig bedst i denne konkurrence, er ofte dem, som har et godt samarbejde med et dygtigt paid social-bureau, som det kaldes inden for branchen.
Vil sikre, at budgettet til annoncering bruges så godt som muligt
På grund af den store økonomiske gevinst, der kan være i betalt annoncering på de sociale platforme, bruger danske virksomheder kæmpestore summer hver eneste dag på at være til stede med deres produkter, ydelser og budskaber der, hvor de potentielle kunder beviseligt også befinder sig. Derfor er der stor efterspørgsel på specialister, som har ekspertise i at få mest ud af budgettet og bruge de store mængder adfærdsdata, der er tilgængelige til deres fordel.
Mange af platformenes annonceringsværktøjer er så avancerede, at det ofte kan være en god investering at hyre et eksternt bureau til at forestå håndteringen af denne del af den digitale markedsføring. For med det højeste niveau af faglighed følger de bedste forudsætninger for, at omkostningerne kommer mangfoldigt igen. Derfor er det ofte ikke “faglige blæksprutter”, der får opgaven hos virksomheder, der har store kommercielle ambitioner – det er dedikerede specialister med fokus på hver deres del af det digitale område.
De nye værktøjer tillader en hidtil uset grad af præcision
Selvom det bestemt ikke kan påstås, at hverken de sociale medier eller betalt digital annoncering på disse medier er noget specielt nyt længere, kommer der hele tiden nye muligheder, som gør, at man kan ramme sin målgruppe ekstremt specifikt. På den måde kan annonceformater, analyse, stilistik, forståelse for algoritmer og demografisk omtanke kombineres, så budgettet bruges langt mere effektivt. Derfor er ekspertviden og erfaring noget, der i høj grad bliver efterspurgt af virksomheder, der er sultne efter økonomisk vækst.
Faget kræver en forholdsvis unik sammensætning af kompetencer
Profiler, der er rigtig gode til at løse denne type opgaver, hænger ikke på træerne. Det skyldes blandt andet, at der ikke findes nogen længerevarende og dybtgående uddannelse inden for denne niche i markedsføringsbranchen. Desuden er det essentielt, at viden om at analysere store datasæt, indsigt i en kommerciel markedsføringstilgang og en særlig evne til at videreformidle tekniske informationer på en letforståelig måde er samlet i én medarbejder. Derfor er de digitale bureauer ofte på udkig efter disse fagprofiler, som netop har denne talentprofil. En profil, som både indeholder et teknisk og et menneskeligt aspekt. For nok er markedsføringen digital – men tilgangen til det endelige salg er fortsat humanistisk forankret.