Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Løvens Hule søger nye deltagere: Hvad gør Jacob Risgaard og Jesper Buch?

Af Michael Qureshi
Jacob Risgaard og Jesper Buch sammen med drengene fra Dit Ur
Jacob Risgaard og Jesper Buch sammen med drengene fra Dit Ur

I seks sæsoner har vi lært Jesper Buch at kende som den hårde investor.

Ham der hader en for høj værdiansættelse, eller folk der slet ikke har styr på tallene.

Men også ham der knuselsker ambitiøse iværksættere, hvor han bl.a. har været med til at sende virksomheden Shaping New Tomorrow med en Odense-butik på himmelfart.

I 2020 havde han egentlig truffet beslutningen om ikke at være med i investor-panelet mere. Men så kom Corona-krisen, og så var han i stedet ekstra opsat på at give den gas igen.

De to seneste sæsoner har også vist sig at være de bedste grundet det helt særlige bånd og venskab mellem Jesper Buch og Jacob Risgaard.

De to kan om nogen forstå at give hinanden røg, men de er også stærke sammen.

De har blandt andet investeret i kometen Dit Ur sammen og øget deres markedsværdi.

Risgaard er mest populær

B.T. lavede også en undersøgelse i januar, hvor YouGov spurgte et stort antal danskere, hvem deres favorit i Løvens Hule var.

Jacob Risgaard, der fik debut i tv-programmet sidste år, kunne bryste sig af hele 30 % af stemmerne – mens hans konkurrent Jesper Buch måtte tage til takke med 24 %.

Om det er førstepladsen eller Jesper Buchs andenplads, der glæder ham mest, er svært at sige med sikkerhed:

“Jeg har sgu aldrig vundet noget før. Sidste år vandt jeg en forårspris, som så blev aflyst på grund af corona. Og så er det sgu godt nok, at han (Jesper Buch, red.) ligger nummer to, så hans ego ikke bliver for stort,” sagde Jacob Risgaard til B.T.

Det er dog endnu et åbent spørgsmål, hvorvidt begge to er med i Sæson 7 eller om Mia Wagner, Jan Lehrmann og Christian Arnstedt er ombord.

Søger nu nye deltagere til næste sæson

Sikkert er det dog, at seer-succesen fortsætter med endnu flere håbefulde iværksættere.

DR søger nemlig allerede nu nye deltagere til næste sæson af Løvens Hule. Optagelserne kommer til at finde sted i løbet af sommeren.

I denne sæson har vi set flere virksomheder med en tæt relation til Odense.

Specialistkæden Zerv med base i Odense fik mange minutter i bedste sendetid.

Ikke nok med det så fik makkerparret Torben van den Brekel Kulmbak og Mikkel Normann 2 mio. kr. og to af de helt tunge drenge med ombord i ejerkredsen.

Jesper Buch og Jan Lehrmann bød nemlig 2 mio. kr. for 20% af virksomheden, og selv om der var budkrig med Jacob Risgaard, så løb duoen altså med investeringen.

I et af de mest lattermilde og energifyldte pitches i Løvens Hule sikrede Odense-virksomheden LIKEconcrete sig en ny investor i form af Jacob Risgaard fra Coolshop.

Han overtog 33 procent af virksomheden, der i forvejen har midtjyske Marlon Tørmørtel som medejer, og opgaven består således i at få ejerkredsen til at udfolde potentialet for LIKEconcrete.

I premiereafsnittet var Odense også i fokus.

Mia Wagner, Jan Lehrmann og Jacob Risgaard købte sammen 30 procent af virksomheden DecoFarver, som sælger maling for millioner på nettet.

Virksomheden er på få år konverteret fra et hobbyprojekt til en virksomhed med 12 ansatte.

Hvis du har mod på at stå frem på tv med din virksomhed og søge investering fra løverne – så kan du ansøge her

Del artikel

Andre læser også