Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Søndag er Store Bio-dag: Kom i biffen for en 50’er

Af Michael Qureshi
Pressefoto Nordisk Film Biografer
Pressefoto Nordisk Film Biografer

Der er efterhånden mange steder, hvor man altid kan få rabatter og tilbud.

Men når det gælder biografbilletter, så er det faktisk sjældent, at de sælges til reduceret pris. Derfor bør man lige overveje at tage i biffen på søndag.

Nordisk Film Biografer fejrer filmens verden og skruer helt undtagelsesvis ned for prisen.

Det sker søndag 3. december, hvor billetten koster 50 kroner hele dagen, for alle gæster og for alle slags billetter. Det gælder i Nordisk Film Biografen i Odense Banegård Center.

Sådan skriver Nordisk Film Biografer i en pressemeddelelse.

Grin, græd eller gys

På Nordisk Films Store Biografdag vil Nordisk Film Biografer give danskerne en pause – og måske lidt julefred –  i december, som er en af årets travle måneder.

”I biografen får vi som gæster en fælles oplevelse sammen med andre mennesker. Og det at grine, græde eller gyse i selskab med andre er heldigvis stadig efterspurgt og noget, som biografen i særdeleshed kan levere,” siger Vibeke Pallisgaard Wolfsberg, der er kommerciel direktør i Nordisk Film Biografer.  

Nordisk Film Biografer vil gerne præsentere endnu flere danskere for et stort udvalg af film og ikke mindst biografer, der landet over fremstår i allerhøjeste kvalitet hvad angår service, komfort og moderne biografteknik på lærred og i lyd og lys.

Uanset alder og smag har biografen noget for alle; både entusiasterne, der ser de nye film først, og de gæster, der går mindre i biografen.

Paddington er tilbage

Med Nordisk Films Store Biografdag vil Nordisk Film tilgodese de trofaste gæster, men også genantænde biografglæden hos de gæster, der ikke så ofte går i biografen.

Den store biografdag byder på film til både store og små. For familierne er den elskede talende bjørn tilbage i ”Paddington 2”, hvor selveste Hr. Skæg lægger stemme til bjørnen og Hugh Grant spiller den fjollede skurk.

Lattermusklerne kan røres til komedien ”Daddys’ Home 2” med bl.a. Mel Gibson, Will Ferrell og Mark Wahlberg i rollerne.

For de krimi-interesserede er der klassisk mordmysterie i filmatiseringen af Agatha Christies ”Mordet i Orientekspressen”, der er har et stjernecast på rollelisten og er instrueret af Kenneth Branagh.

Derudover er endnu flere film på programmet søndag den 3.december, og hele udvalget kan ses her

Del artikel

Andre læser også