Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sjældent fænomen over Fyn: I dag kan man opleve en solformørkelse

Af Michael Qureshi

Et sjældent fænomen indtager himlen i løbet af i dag.

Mellem klokken 11.00 og 13.00 vil man kunne opleve en delvis solformørkelse over Danmark. Det sker, når månen bevæger sig ind foran solen.

Nordjylland bliver den første del af landet, som kan se det sjældne fænomen. Lidt over klokken 11.00 vil det ifølge DMI begynde.

Siden kan det så ses blandt andet over Odense i den efterfølgende time.

Når højdepunktet ved 12-tiden

Den delvise solformørkelse vil nå sit højdepunkt ved 12-tiden og efter klokken 13.00 er det så overstået.

Det er anden gang på to år, at en solformørkelse kan ses i Danmark, og det er altid specielt at opleve. Men en ting truer selve oplevelsen.

For dagen er startet med masser af skyer rundt omkring i landet, og det fortsætter med vekslende skydække i perioden frem til eftermiddag.

“Vejret bliver med det, man i meteorologiske kredse kalder ”vekslende skydække.”

Det betyder, at der er blanding af skyer og løbende kig til solen.

Så de drivende skyer kan drille, men der vil – måske med lidt tålmodighed – være gode chancer for at opleve den delvise solformørkelse i perioder,” siger DRs vejrvært Louise Gade til dr.dk.

Sjældent fænomen

Det er dog vigtigt, at man ikke kigger mod solen uden at beskytte øjnene, og det råd gælder altså også i dag.

Til Ritzau fortæller astrofysiker på Planetarium i København Cecilie Sand Nørholm, at det er usædvanligt, at vi tirsdag for anden gang på to år rammes af en delvis solformørkelse i Danmark:

“Det er altid en stor begivenhed, når der er solformørkelse. Det sker højst to gange om året, og det er meget sjældent, at vi kan se det fra Danmark,” siger hun.

Næste gang ventes først at blive i 2025.

Del artikel

Andre læser også