Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sommerferie i Odense: Vivaldi byder på en café-oplevelse med alt det bedste

Af Redaktionen
PR-foto
PR-foto

Står sommerferien på rundrejse i Danmark eller måske bare ferie i egen by, så skal du forbi én af Danmarks største caféer.

I Odense finder du nemlig en af Café Vivaldis største caféer midt på gågaden.

Glæd dig til brunch, hjemmebagte kager fra Vivaldis eget bageri, møre bøffer, burger og meget mere.

Centralt i Odense

Café Vivaldi i Odense ligger centralt på hjørnet af Vestergade og Jernbanegade – lige midt i H. C. Andersens by.

Her har de fundet sig tilrette i en tidligere bank med hyggelig café i to etager samt et selskabslokale med plads til 20 spisende gæster stemningsfuldt indrettet i den gamle bankboks i kælderen.

Det er også muligt at bruge 1. salen til selskaber, hvis konfirmationen, barnedåben eller en anden festlig begivenhed skal fejres i hyggelige omgivelser.

I caféen er der lagt vægt på lyse, charmerende omgivelser, hvor du virkelig føler dig hjemme.

”Vi har rigtig mange stamkunder, der kommer her ofte.

De påpeger alle sammen den gode stemning mellem os ansatte, og det er også rigtig vigtigt for os,” forklarer Souschef, Cecilie.

Når vejret tillader det, er det muligt at sidde ude – de har nemlig 80 solrige pladser på Vestergade og Jernbanegade.

Brunch for hele familien

Café Vivaldi elsker brunch, og de vil gerne invitere indenfor til en god oplevelse for hele familien.

Glæd dig til en helt klassisk brunchtallerken med bl.a. røræg, små pølser og skyr med müsli eller tag den med et twist, hvor du kan smage koldrøget laks med pesto og radiser, avocado, røræg med asparges og meget mere.

Børnene kan naturligvis også få deres helt egen brunchtallerken bestående af røræg, små stegte pølser og bacon, nutella og pandekager med ahornsirup, frisk frugt, brød, smør og juice.

Til brunchen serverer de naturligvis kaffe eller te.

Hver søndag kan man nu igen gå ombord i Vivaldis brunch buffet bestående af brunch lækkerier med fokus på godt brød, dejlige oste og skønne toppings.

Caféen tilbyder også en række forskellige friskpressede juicer.

Prøv for eksempel en ”Go Green” eller en ”Spicy Carrot”.

En caféoplevelse med det hele

Til frokost og aften byder Vivaldi også på børnebøf, børneburger, nachos, nuggets og yndlingspasta for de mindste – så er det slut med skuffede børneansigter, når maden bliver serveret.

De voksne skal heller ikke snydes, og caféen tilbyder en lang række klassiske caféretter som Club sandwich, møre bøffer, salater, sandwich og burgere.

Skal aftenen være ekstra festlig, så prøv en af caféens lækre drinks til hovedretten eller til at slutte dagen godt af med.

Hjemmebagte kager

Hos Café Vivaldi i Odense finder du også altid et stort udvalg af kager.

I deres flotte kagemontre finder du altid brownie, chokoladelagkage, jordbærkage, gulerodskage og citronkage.

”Favoritterne er nok vores store, fyldige chokoladekage eller jordbærtærten.

Vores gæster elsker dem virkelig, og de kommenterer altid på, hvor store stykker, de får,” fortæller Cecilie.

Om sommeren kan du også finde mandarin eller kirsebær cheesecake og lige nu en rabarber eller hyldesaft cheesecake.

Det er vist smagen af sommer!

Vind en brunch for fire personer

 Vær med til at fejre den danske sommer, og vind en brunch for 4 personer inkl. friskpresset juice (mellem) og en speciel kaffe efter eget valg på Café Vivaldi Odense.

Deltag i konkurrencen på MigogOdenses Facebook fra fredag d. 10. juli kl. 19.15.

Like opslaget og skriv hvem du vil invitere med.

Hvad: Café Vivaldi Odense

Hvor: Vestergade 33, 5000 Odense C

Hvornår: Mandag-onsdag kl. 10-23, torsdag-fredag kl. 10-24, lørdag kl. 9.30-24 og søndag kl. 9.30-23

Hvordan: Læs meget mere her 

Del artikel

Andre læser også