Frem med solcremen: Det gode vejr fortsætter i næste uge
Der er jo en grund til, at odenseanerne kaster sig ud i solens stråler, lige så snart den er fremme – for vi ved jo ikke, hvornår den kommer retur.
Heldigvis er der gode nyheder efter en varm og solrig weekend, hvor vi igen har kunnet tage en tur til stranden, nyde en kold drink i byens gader – eller bare ligge i haven under en parasol.
I næste uge fortsætter det gode vejr nemlig ufortrødent, og det betyder, at vi faktisk alle dage kan se frem til hele 17 grader og op.
Solrig uge i vente
Bedst bliver vejret allerede i morgen, der byder på 24 grader og fuld sol. Varmen topper ved 14 tiden og fortsætter helt frem til kl. 19, hvorefter de daler i takt med aftentimerne.
Der skulle altså være rig mulighed for at nyde vejrgudernes lille gave, når du får fri fra job.
I næste weekend er der igen sol på programmet med 21 grader og fuld sol på lørdag – så se at få ordnet grillen, smæk solbrillerne i ansigtet og mix en kølig drink.
Vi ved jo aldrig helt, hvornår det er slut igen.