MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tæt på løver og giraffer: Sov i shelter på savannen i Odense ZOO

Af Line Ingwar Karlsen
Foto: Odense ZOO.
Foto: Odense ZOO.

Har din familie lyst til et ekstraordinært eventyr i sommerferien, behøver I faktisk ikke tage længere væk end Odense ZOO.

Her kan I nemlig tage på overnatning i den afrikanske savanne og sove i shelters med løver, giraffer og antiloper som nærmeste naboer.

Foto: Odense ZOO.

Den stemningsfyldte Camp Kiwara har seks shelters i de smukkeste omgivelser, og et ophold her er altså en Zoologisk Have-tur lidt udover det sædvanlige.

Løvebrøl, privat guide og fuld forplejning

Når I booker en overnatning i ZOO, får I fri adgang til haven begge dage – og der er selvfølgelig fuld forplejning med i opholdet.

Til aftensmaden er der burger og pommes frites på menuen, og til morgenmad er der klassisk morgenmad med rundstykker, knækbrød, smør, marmelade, ost, havregryn og cornflakes.

Foto: Odense ZOO.

Glæd jer også til rundvisning i parken af jeres private guide efter lukketid!

Og når mørket falder på, er det tid til bålhygge. Her skal I selvfølgelig have skumfiduser, mariekiks, varm kakao og chips.

Til de voksne serveres der chokolade samt kaffe og baileys/whiskey.

Program for opholdet:

Ankomst til ZOO:
I kan ankomme fra kl. 9.00, hvor ZOO åbner. Klokken 14.00 får I nøglerne til jeres shelter og har tid på egen hånd til at besøge campen.

Mød jeres guide: Klokken 17.00 står jeres helt private ZOO-guide klar til at byde jer velkommen.

Aftensmad: Middagen står på en velsmagende burgermenu, og det foregår sammen med andre overnattende gæster.

Rundvisning: Efter spisning tager guiden alle overnattende gæster med på en privat rundvisning bag kulisserne i ZOO.

Bålhygge: Så er det tid til hygge foran bålet. ZOO har en luksus bålpakke klar til jer med lækkerier til både børn og voksne.

Godnat: Guiden siger godnat. Glæd jer til at krybe i soveposen i de imponerende shelters med løbebrøl som godnatsang.

Godmorgen/oprydning: Inden morgenmaden rydder I op i jeres shelter. Bagagen kan enten opbevares i Atollen eller medbringes.

Morgenmad: Morgenbuffeten nydes i et af ZOOs lækre spisesteder, så I får en hyggelig start på dagen.

Tak for denne gang: Efter morgenmaden kan I udforske haven på egen hånd resten af dagen.

Prisen for opholdet er 799 kroner pr. person. Der betales for mindst 4 personer, og der er plads til op til 9 personer i hvert shelter.

Prisen er inklusiv alt: overnatning i eget shelter, forplejning, to dages entré til ZOO og privat rundvisning.

Foto: Odense ZOO.

Det anbefales, at børn er minimum 5 år, da rundvisningen foregår om aftenens efter lukketid.

Du kan læse mere og booke en overnatning i Camp Kiwara her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien