MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nåede toppen uden ilt: Kom til spændende Mount Everest-foredrag med Rasmus Kragh

Af Emil Kjær Jørgensen
Pressefoto
Pressefoto

Den 23. maj 2019 nåede Rasmus Kragh det højeste punkt på jorden og skrev sig ind i historiebøgerne.

Han er den første og eneste dansker, der har besteget verdens højeste bjerg, Mount Everest, uden brug af kunstig ilt. Men jagten på det mål, der i yderste konsekvens kunne have kostet ham livet, har ikke været uden ofre.

Du har måske set den fascinerende dokumentar på DR1, men nu har du muligheden for at opleve Rasmus Kragh i levende live, når han holder foredrag i Nature Energy Park den 27. september kl. 19.00.

Præstation på grænsen til det umulige – i minus 30 grader

Rasmus Kragh fortæller levende og hudløst ærligt om, hvad det vil sige at presse sig selv til grænsen af det mulige – i minus 30 grader og med kun en tredjedel af ilten til rådighed.

Hør om forberedelserne i Danmark, hvordan han gjorde det ubarmhjertige, iskolde og risikofyldte bjergmiljø til sin ven og endte med at flytte elitesport ud på verdens tag.

Han tager dig med igennem store personlige op- og nedture og giver et indblik i, hvad det kræver at bibeholde motivationen, når det ser allermørkest ud, og oddsene er imod dig.

Bagsiden af medaljen

Da Rasmus havde plantet Dannebrog på toppen af Everest og var blevet hyldet for sin ufattelige præstation, havnede han i en dyb personlig krise. De mange års ekstreme optimering og søgen mod perfektion havde sat sine spor.

Han havde tilsidesat alt andet og havde set flere mennesker miste

livet i jagten på deres mål. Rasmus havde opnået det ypperste som 30-årig og skulle nu finde en ny mening og et nyt formål.

Glæd dig til en enestående og fascinerende fortælling om vejen til et umuligt mål og udfordringerne med at finde sig selv efter flaget er plantet på toppen.

Du finder billetinfo lige her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien