Sparekassen Danmark: Måske skal din næste bank slet ikke være en bank

Tænk, hvis din bank ikke var sat i verden for at tilgodese sine aktionærer, men for at bidrage til udviklingen af dit lokalsamfund – for eksempel ved at støtte sportsklubber, kulturprojekter og lokale initiativer. Det er virkeligheden hos Sparekassen Danmark.
Banker og sparekasser kan ligne hinanden på overfladen, men der er en afgørende forskel: En sparekasse har ikke nogen aktionærer, der presser på for udbytte. I stedet ejer sparekassen sig selv, og det giver frihed til at tænke langsigtet og lokalt.
I Sparekassen Danmark bliver den frihed blandt andet brugt til at støtte foreninger og lokalsamfund. Bag sparekassen står de 15 fonde i fællesskabet Sparekassen Danmark Fondene. Fondene er garanter i sparekassen og modtager – ligesom sparekassens øvrige garanter – hvert år garantrente. Fondene bruger de penge på at støtte almennyttige og velgørende formål i hele landet.
I 2025 har Sparekassen Danmark og Sparekassen Danmark Fondene til sammen givet mere en 150 millioner kroner tilbage til foreninger og lokale ildsjæle. Det er vi i al beskedenhed ret stolte af.
”Det giver en helt særlig arbejdsglæde, at vores daglige indsats og det overskud, vi genererer, går tilbage til vores lokalsamfund,” udtaler regionsdirektør for privat Henrik Petersen.
Skruer op for det lokale, når de andre skruer ned
Mens mange andre i markedet centraliserer, åbner Sparekassen Danmark flere lokaleafdelinger – og der ligger en helt bevidst strategi bag: Når dit pengeinstitut selv er en del af det lokale liv, ved de også, hvad der rører sig. Det gør en forskel for dig som kunde, når din rådgiver kender både dig og det lokalsamfund, du er en del af.
”Det er vigtigt for os at være til stede der, hvor vores kunder er,” udtaler private banking-direktør Steen Mathiesen.
“Vi er her for at gøre en forskel lokalt – det er hele idéen med en sparekasse. Pengene bliver i lokalområdet og kommer fællesskabet til gode. Samtidig bidrager vi i sparekassen med vores tid og engagement, fordi vi selv er en del af det lokale liv.”
En synlig forskel i lokalsamfundet
Når sparekassen engagerer sig i samfundet omkring dig, kan du både se og mærke det i din hverdag. Hos Sparekassen Danmark støtter man nemlig både op om det lokale erhvervsliv, lokale arrangementer og sportsklubber.
”I Syddanmark spænder vores sponsorater bredt – lige fra den lokale håndboldklub drevet af frivillige til OB’s superligahold og selvfølgelig en masse derimellem,” siger Carsten Søfeldt, der er regionsdirektør erhverv, og fortsætter: ” Vi tager vores samfundsansvar alvorligt og støtter både mindre og større aktører, fordi de alle er vigtige for et levende lokalmiljø.”
Hvis du kan lide tanken om at være kunde et sted, der prioriterer dig og dit lokalsamfund, er du altid velkommen til at tage en snak med sparekassen. På Fyn finder du Sparekassen Danmark i Cortex Park i Odense M samt i Odense C, Odense NV og i Aarup.
Du kan også læse mere på www.spard.dk/sundfornuft.