Hos den lille kaffebar og sandwichbutik i Kongensgade kan du få alle deres sandwichvarianter i en glutenfri udgave for 10 kr. ekstra. Du bestemmer selv, om du vil have en grillet eller kold sandwich.
Prøv f.eks. deres Conny-Ricardo-sandwich med kylling, avocado, syltede røgløg og hjemmelavet estragonmayo eller deres Far-Stein-sandwich med flæskesteg.
Nyd din mad på Coffee & Eat, eller tag den med hjem som take-away.
Coffee & Eat er desuden en del af vores nye fordelsklub ClubOdense, hvor du i januar måned får 20% på alle sandwich. Læs mere om ClubOdense her.
Café Kosmos er desuden en del af vores nye fordelsklub, og i januar måned får du gratis kartofler med til en valgfri burger. Læs mere om ClubOdense her.
Café Venchi serverer en masse økologiske, veganske retter lavet på friske råvarer. Her kan du f.eks. få burgere, sandwich, wraps og salater – alt sammen lavet uden nogle former for animalske produkter, raffineret sukker eller forarbejdet mad – og så kan du kan vælge glutenfrit brød.
Du kan spise din mad i den hyggelige café i Vestergade, eller du kan tage det med som take-away.
Vi har tidligere skrevet om Lommer’s Sandwich & Salat i Overgade. Her kan du få skræddersyede sandwichs og salater, hvor du helt selv bestemmer, hvad du vil have i. Du kan også vælge glutenfrit brød.
Her går man op i lækre råvarer, og det betyder bl.a., at ejeren selv hakker grøntsagerne i løbet af dagen i stedet for at købe nogle, der er skåret ud og vakuumpakket.
Du kan selv vælge, om du vil have din mad med som take-away, eller om du vil nyde den inde i butikken.
The Food Stall er placeret hele tre steder i Odense C: Nemlig i Magasin, på Odense Banegård Center og i Vintapperstræde. Og her kan du få økologisk og laktosefri skyr rørt med hindbær/solbærkompot, toppet med glutenfri energy mix, frysetørret hindbær, kokosflager, solsikkekerner og chiafrø. Du kan også få glutenfri sandwich.
Nyd din mad på The Food Stall, eller tag den med dig som take-away.
The Food Stall i Vintapperstræde er desuden en del af vores nye fordelsklub ClubOdense, og i januar måned kan du få en gratis juice fra deres eget mosteri, hvis du køber en salat. Læs mere om ClubOdense her.
Ved Benedikts Plads på Albanigade ligger den lille, hyggelige kaffebar Baboon Coffee. Her kan du nyde en lækker kop kaffe sammen med en glutenfri cookie.
Hos den hyggelige restaurant Kok & Vin kan du altid få glutenfri brød, og de laver også gerne resten af maden glutenfrit og laktosefrit. Dog foretrækker de at få besked dagen forinden.
Eydes er indbegrebet af hygge. Med inspiration fra en klassisk engelsk pub, dæmpet belysning og små intime båse føler man sig med det samme hjemme.
Eydes er især kendt for sin lækre og varierede brunchbuffet, der serveres alle ugens dage, og her kan du altid få glutenfri brød. Du kan desuden erstatte det almindelige brød med glutenfri brød i deres burgere og sandwich.
Hos den populære restaurant mmoks i Kongensgade kan du vælge imellem et udvalg af retter, der alle har samme størrelse, og som du selv sammensætter til en menu, der passer til dit humør og din appetit.
Her tilpasser de gerne retterne, så folk med glutenallergi og andre allergier kan spise med, så længe man oplyser dem om det på forhånd.
Har du lyst til japansk, tilbyder den populære restaurant Goma også glutenfri retter. Alle Gomas nigiri er glutenfri. Prøv f.eks. deres hellefisk med stikkelsbær, agurk, yuzupulver og vanilje-sort pebersauce eller deres Tuntataki med vaniljesyltet tomatkompot, rejechips og sort hvidløg.
På den hyggelige café Olivia Brasserie i Vintapperstræde serverer de også glutenfri retter, og du kan få udskiftet det almindelig brød med glutenfrit brød. Så du kan f.eks. nyde en lækker sandwich med lun kylling, bacon, karrymayo, sprød salat og tomat.
Olivia Brasserie.
Vintapperstræde 37 5000 Odense C
Pizza og pasta
Gorm’s Hos Gorm’s kan du få alle deres lækre pizzavarianter i en glutenfri udgave for 20 kr. ekstra. Prøv f.eks. en klassisk Margherita eller en Ciao Bello med portobellosvampe, mascarpone og pancetta.
Nyd din mad i Gorm’s hyggelige lokaler i Brandts, eller tag den med hjem som take-away.
Amfipladsen 3 5000 Odense C
Rosticceria På Rosticceria serverer de et bredt udvalg af italienske specialiteter, og alle deres pizzaer, pastaer og antipasti fås også glutenfri for 10 kr. ekstra. Prøv f.eks. den lækre pastaret Penne Al La Valle Verde med bacon, spinat, fløde, chili, hvidløg og parmesan eller en af deres mange pizzavarianter.
Nyd din mad på Rosticceria, eller tag den med hjem som take-away.
Brandts Passage 7 og Skibusvej 140 5000 Odense C
og
Hjallesevej 77 5230 Odense M
Restaurant Mona Lisa Hos den italienske Restaurant Mona Lisa i Brandts kan du få alle deres pastaretter og pizzaer glutenfri for 10 kr. ekstra. Prøv f.eks. deres pizza Crema De Zucca E Prosciutto med græskarcreme, mozzarella, italiensk kogt skinke og rucola.
Du kan nyde din mad i den hyggelige Restaurant Mona Lisa eller tage den med hjem som take-away.
Brandts Passage 9-11 5000 Odense C
Marcantonio Marcantonio er et såkaldt trattoria, som er et spisested, der er mindre formelt end en ristorante, med lave priser og store portioner. Her kan du få alle deres lækre pizzavarianter glutenfri for 10 kr. ekstra – med eller uden tomatsovs. Og du kan få deres pastaretter glutenfri for 15 kr. ekstra. Prøv f.eks. en klassisk Carbonara.
Generelt gælder det, at mange restauranter med glæde laver glutenfri (og laktosefri) mad, så længe de får besked i ordentlig tid. Så tøv ikke med at ringe og forhøre dig.
Tjek MigogOdenses nye fordelsklub – ClubOdense
For blot 35 kr. om måneden får du adgang til en lang række helt eksklusive tilbud i Odense – lige nu får du resten af januar gratis – og det er uden binding.
Drop ventetiden: Du kan følge din bus på Rejseplanens app
Skrevet af: RedaktionenAnnonce
Odense: Fynbus holdeplads nord ved Odense Banegårdcenter OBC. Foto: Robert Wengler
Kender du det, at du står ved busstoppestedet, du har tjekket køreplanen, og du ved præcis, hvornår din bus skal ankomme?
Hvorefter du til din frustration, med et nedslået ansigtsudtryk, kolde hænder og med stampen i jorden for at holde varmen, erfarer, at bussen ikke kommer til tiden.
Det er en træls situation. Det værste er dog den ubekendte faktor – hvornår kommer bussen så, når den nu ikke overholder køreplanen?
Du ved sikkert, at du med rejseplanen i hånden kan søge efter en rejse fra a til b.
Derimod er der færre, der kender til de små ninjatricks, der mindsker frustrationerne, og gør det nemmere at være kunde i den kollektive trafik.
Vidste du, at du kan abonnere på en fast busafgang i f.eks. hverdagene? Følge én enkelt busafgang, så du automatisk får besked, hvis den er forsinket?
Eller, i realtid, se på et kortet, hvor din bus befinder sig?
Det er statistisk meget sandsynligt, at du desværre ikke kender til disse funktioner i rejseplanens app.
Men det er funktioner, du bør kende til, hvis du ofte, eller blot engang imellem, tager bussen eller toget.
Odense: Fynbus holdeplads syd ved OBC. Foto: Robert Wengler
Drop ventetiden. Bliv oplyst. Brug rejseplanen
Når du skal med bussen rundt i Odense, behøver du derfor to ting. En smartphone med rejseplanen installeret og et rejsekort.
Med et rejsekort i hånden får du nemlig stort set altid den billigste busbillet.
Gør det til en rutine, at du tjekker rejseplanen, inden du går mod busstoppestedet. Så ved du hurtigt og nemt, om din bus er forsinket.
Skulle netop din afgang være meget forsinket, kan du med ro i maven blive inde i varmen lidt endnu, inden du begiver dig mod stoppestedet.
Samtidig fortæller rejseplanen dig, hvis der er ændringer på din rute.
Stiger du på bussen langs den kommende letbanerute, er det i disse år, i særdeleshed, en god idé at bruge rejseplanen, da du her kan se, hvis dit stoppested er blevet nedlagt eller blevet flyttet for en kort periode.
Sådan mestrer du rejseplanen
Hvis du er blevet lidt lun på rejseplanen og dens mange muligheder, så kan vi med glæde fortælle, at FynBus har gjort forarbejdet for dig.
De har nemlig lavet en lille guide, der viser dig, hvordan du kommer til at mestre rejseplanens ”hemmelige” funktioner.
Nu uddeles Michelin-stjernerne: Disse kan hente Fyns allerførste
Skrevet af: Mads Schytte
Klumme skrevet af Mads Schytte fra gastromand.dkGastromand er også medejere af MigogOdense
Michelin-guiden er større i Danmark end nogensinde.
Aldrig før har stjernerne været så tætte på os i Danmark men for nogen alligevel også så langt væk.
Flere restauranter end nogensinde har i dag en Michelin-stjerne, og rygterne om hvem de næste på listen bliver, flyver rundt i medierne i disse dage.
Får vi endnu en 3-stjernet i Danmark udover Geranium?
Kommer der nye spillere på banen? Vil Nærvær, Trio eller muligvis Restaurant Brace i København modtage deres første?
Der er endda rygter om, at NOMA 2.0 modtager mere end en stjerne ved uddelingen.
I Danmark kæmper vi bravt for at få guidens opmærksomhed, og alene det at modtage en stjerne er her i landet enormt stort.
Verdens Bedste Kok er fra Danmark
For få uger siden gjorde Danmark sig igen gastronomisk bemærket.
Kenneth Toft-Hansen var nemlig rejst til Bocuse d´Or med sin coach Rasmus Kofoed (Geranium) for at kæmpe i Lyon i den uofficielle konkurrence om at blive verdens bedste kok.
Norge var storfavorit, efter at have vundet EM med adskillige længder over Danmark.
Kenneth og teamet havde dog trænet, kæmpet, svedt og blødt inden konkurrencen og stod skarpere end nogensinde – så skarpt, at de kom der fra med en guldmedalje.
En helt afsindig bedrift som vi skal nogle år tilbage for at finde, hvor Rasmus Kofoed selv vandt guld efter ”tredje forsøg”.
Vi kan noget i Danmark, og det er Michelin-guiden tvunget til at indse.
Hvad med resten af Danmark?
Byer som Vejle, Fredericia og Henne Kirkeby har allerede landet en Michelin stjerne. Men her på Fyn og i Odense har vi endnu den første tilgode.
I 2018 har de i hvert fald besøgt Fyn, hvilket endeligt bekræfter, at Michelin-guiden har været omkring i hele Danmark.
Mulighederne ligger altså for vores fødder – men har vi været skarpe nok på Fyn? Har restauranterne med ambitioner om at nå stjerner været i topform?
Vi ved, at vi i hvert fald er tættere på end sidste år. Men hvem er så i spil i Odense og resten af Fyn?
Falsled Kro.
Vores bud på en shortlist er følgende
Falsled Kro,
Michelin-guiden postede i løbet af 2018 på Instagram, at de var på Falsled Kro. Så de er i hvert fald i spil. Falsled Kro har længe været bedste bud på en Michelin-stjerne på Fyn, og er det igen i år.
The Balcony
De dygtige ambitiøse gutter fra Balcony har taget Odense med storm. De har fået forrygende anmeldelser fra flere af de største medier, og de er placeret som Odenses bedste i White Guide.
De har også allerede vundet et par internationale titler.
Spørgsmålet er, om de er for nye til at hente den første stjerne til Fyn.
Restaurant Pasfall
Thomas Pasfall har spillet en kæmpe rolle i udviklingen af gastronomien i Odense og i hele regionen. Michelin-folkene kender til hans kreationer, så han er helt sikkert i spil.
Sortebro Kro
Endnu et sted vi med sikkerhed ved, at Michelin har besøgt i 2018. Der leveres tårnhøjt niveau, men det må være en outsider til en stjerne. Andre må stå foran dem.
Restaurant Lieffroy
I Nyborg har man en perle i Lieffroy. Stort set hvert eneste år får de Fyns bedste gæsteanmeldelser, og de kendte anmeldere elsker også deres mad.
Restaurant Vår
Michelin-folkene har været vidt omkring i det forgange år. For også Vår har haft besøg. Endnu en restaurant, der er braget igennem på madscenen i Odense.
Niveauet hos de andre er øget
Udfordringen bliver dog, at niveauet i hovedstaden og Århus, som vi baseliner imod, også har hævet niveauet.
Se fx på Frederikshøj under Wasim Hallal som ”blot” har en enkelt stjerne og sammenlign denne restaurant med Balcony – hånden på hjertet, de er et stykke fra hinanden.
Så selv om Fyn og navnlig Odense stormer frem så bliver det nok en udfordring – men vi har vi ikke mistet håbet!
Dette website bruger cookies og andre tracking teknologier for at forbedre navigering og dine muligheder for at afgive feedback, analysedata i form af brugen af vores produkt og services samt samhørrighed af eventuel marketingsmateriale fra tredje part.
Når du besøger hvilket som helst website kan det ske at websitet gemmer eller henter information fra din browser, ofte i form af cookies. Informationen omhandler muligvis dig og dine preferencer eller din enheds data og bruges mest af alt for at få websitet til at fungere som du forventer det skal fungere. Informationen vil oftest ikke bruges til at direkte identificere dig, men kan give dig en mere personlig online oplevelse.
Fordi vi respektere din ret til privatliv, kan du vælge ikke at tillade visse typer cookies. For mere information kan du klikke på den enkelte kategori og her ændre den givne standard opsætning. Du skal dog være opmærksom på, at blokering af cookies kan resultere i at websitet ikke giver den oplevelse og service som ellers tilgængeligt.
Drifts nødvendige
Altid aktiv
Disse cookies er nødvendige for vores website fungere og kan ikke fravælges på baggrund af dette. Eksempelvis er det sådan vi gemmer dine cookie indstillinger, for at overholde dine privatlivs rettigheder.
Cookie
Formål
Wordpress cookies
Contains system and session cookies
Lidt Lakrids Cookie Module
Keeps track of your cookie privacy settings
Targeting cookies
Aktiv
Disse cookies sættes på vores site af vores adverterings partnere. De kan bruges til at opbygge en profil over dine interesser og derved give dig relevante reklamer på andre websites. De virker ved at identificere din browser og enhed. Hvis du ikke tillader disse cookies, vil du ikke opleve vores target advertisering på tværs af andre websites.