Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stakkels Frodo: ZOO afliver populær søko

Af Christina Frederiksen

Odense ZOO stod for et par dage siden med lidt af en udfordring.

Det fortæller haven i en video på Facebook:

Han-søkoen Frodo havde tabt sig, fordi den i noget tid ikke havde kunnet indtage føde.

Hver gang den fik fat i noget mad, endte den med at spytte det ud igen.

Derfor blev dyrlæge Steffen Knold tilkaldt for at se nærmere på Frodo.

Han mente, at Frodo måske havde forstoppelse. Derfor fik Frodo medicin, så man dagen efter kunne vurdere, om søkoen havde fået det bedre.

Det havde han ikke. Og derudover kunne man konstatere, at Frodo ikke kunne åbne munden.

Derfor blev en dyretandlæge og en dyrekiropraktor tilkaldt. Men heller ikke de kunne hjælpe med at få gabet op på det 250 kilo tunge dyr.

Dyrlæge Steffen Knold var desuden ikke vild med tanken om at bedøve Frodo.

Frodo (til venstre) var avlshan i Odense ZOO. Her ses han med én af sine unger, Manfred. Foto: Odense ZOO

Infektion og voldsom forstoppelse

“Så er risikoen for, at den stiller træskoene og dør, alt, alt for stor,” fortæller han i videoen, som Odense ZOO har lagt op på Facebook.

Men da ingen andre taktikker hjalp på Frodo, endte det med, at Steffen Knold alligevel måtte bedøve søkoen.

Heller ikke her lykkedes det at få åbnet Frodos mund.

ZOO’s eksperter blev derfor mere og mere overbevist om, at det var en tumor eller noget andet alvorligt, der skabte problemer for Frodo.

Det blev derfor besluttet at aflive Frodo.

“Vi er endt her, fordi den ikke vil spise, og vi kunne ikke få den til at åbne munden, selvom den var bedøvet,” fortæller Steffen Knold på videoen.

Odense ZOO’s direktør Bjarne Klausen er ked af, at Frodo måtte lade livet.

“Jeg er mere følelsesmæssigt berørt af det her, end jeg plejer at være. Vi forholder os jo altid professionelt til det, men søkøerne i Odense ZOO er noget ganske særligt,” siger direktør Bjarne Klausen, der selv var i Guyana for 20 år siden og hente Frodo, der siden blev Odense ZOO’s avlshan.

Prøver har efterfølgende vist, at Frodo havde en infektion i mavesækken, et mavesår og en voldsom forstoppelse.

Der var til gengæld ingen tegn på tumor eller særlige kæbeproblemer.

Se videoen fra Odense ZOO her.

Del artikel

Andre læser også