Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Blev fjernet ved byfornyelsen: Nu er legende drenge tilbage

Af Christina Frederiksen

Under Odenses store byomdannelse blev springvandet med de søde legende drenge fjernet fra Fisketorvet.

De er nu tilbage igen.

Men hvordan fik de i sin tid deres plads på Fisketorvet?

Stadsarkivaren Johnny Wøllekær fortæller:

“Fisketorvet er en af byens ældste pladser.

På et kort fra 1593 kaldes pladsen for Justitstorvet. Det var nemlig her, bytinget holdt til – og det var her, borgere fik offentlig pisk, hvis de havde forbrudt sig mod loven.

Senere rykkede fiskekonerne ind. Derfra navnet Fisketorvet. Og i 1866 blev der opført en 12-kantet fiskehal. Men hallen blev allerede i 1875 afløst af et springvand.

Det skete, fordi Fyens Stifts Sparekasse kort forinden havde opført et nyt, fint hovedsæde i italiensk renæssancestil på torvet. Der var dog et problem. Fiskehallen skjulte det imponerende hovedsæde. Det gik jo ikke!

Så den selvbevidste sparekasse fik kommunen til at flytte den ildelugtende fiskehal og erstatte den med et smukt springvand. Sparekassen betalte, og så gled sagen let gennem byrådet.

I 1932 fyldte Fyens Stifts Sparekasse 100 år. Det blev markeret med en udvidelse af hovedsædet ved Fisketorvet.

Der blev ligeledes afholdt en konkurrence om at skabe et nyt springvand til Fisketorvet, der skulle erstatte det gamle.

Det var billedhuggeren Svend Rathsack (1885-1941) og professor og arkitekt Ivar Bentsen (1876-1943), der vandt konkurrencen.

Deres forslag var en syvkantet brønd med to nøgne, legende drenge, som du ser på billedet.

Drengene står på en smal sokkel i midten af brønden. De holder fast i hinanden med venstre hånd, mens de trækker i hver sin retning og giver oplevelsen af, at de roterer om brøndens akse.

Det giver skulpturen bevægelse og dynamik – begreber, som blev dyrket intenst i 1930’ernes kunst.

De legende drenge kan i dag fortsætte deres leg i nye omgivelser på Fisketorvet.”

Del artikel

Andre læser også