Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter stor efterlysning: Stjålne kanoer fra Odense Aafart fundet

Af Michael Qureshi
Foto: Privat
Foto: Privat

Det er en historie, som har fået landsdækkende opmærksomhed.

Sidste weekend meldte Odense Aafart offentligt ud, at de havde stjålet kanoer for en værdi af knap 400.000 kr.

Siden er deres opslag på Facebook om tyveriet gået viralt med over 9000 delinger og stor opmærksomhed fra landets store medier.

Fyns Politi har desuden taget sagen alvorligt og fulgt flere spor i sagen. Men natten til lørdag kom der nyt i sagen.

De mange kanoer bortset fra tre blev fundet efterladt på H.C. Lumbyes Vej i Lumby i udkanten af Odense.

Mangler tre kanoer

Det fortæller Odense Aafart selv i et opslag på deres Facebook-side.

“Hvilken fantastisk morgen.

Blev ringet op af politiet. Vores kanoer er fundet. I nat er de blevet sat på HC Lumbyesvej. 

Der mangler 3 stk men ellers er de i god stand,” lyder det fra Aafarten. 

Dermed ser det ud til at ende lykkeligt i sagen om de stjålne kanoer fra Odense.

I onsdags fortalte Eva Pasgaard fra Odense Aafart til MigogOdense om den varme støtte, som virksomheden har fået fra alle sider.

“Jeg er fuldstændig blown away.

Vi har mærket en kæmpe opbakning. Det havde jeg slet ikke regnet med. Det er helt vildt. 

Næst efter Bamsebo (campingplads med kanoudlejning ved Gudenåen, der var med i Klovn – The Movie red.) har vi nu Danmarks mest berømte kanoer,” sagde Eva Pasgaard. 

Nu bliver det alligevel en god påske hos Odense Aafart.

Del artikel

Andre læser også