ANNONCE
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stjerne indtager ODEON: De hidtil største koncerter

Af Christina Frederiksen

Han er uden tvivl én af Danmarks største popstjerner.

Og til foråret 2023 får odenseanerne mulighed for at opleve Malte Ebert i et musikalsk show, der når nye højder, når han tager rundt til fem af landets største byer og flotteste koncertsale.

Karakteristisk for 28-årige Malte Eberts karriere er uforudsigelighed, selvironi og storslåethed. Malte Ebert involverer og inkluderer sine fans, har blik for detaljen og er med på den værste.

Han slog massivt igennem som Gulddreng i 2016 og tallene er ikke til at tage fejl af med utallige #1 singler, platinplader og mere end en kvart milliard streams.

Efter et 2021 med Toppen af Poppen-medvirken, Danmarks-tour, en engelsksproget debut-EP, første dansksprogede udgivelse i eget navn og en genoplivning af Gulddreng med årets mest lyttede fodboldssang, EM-hittet “Helt Sikker”, så har 2022 ikke været stille heller.

Malte Ebert. Foto: PR

Tog Dronningen med storm

Malte har været land og rige rundt med ”Det Store Malte Ebert Show” i foråret – et anderledes musikalsk show, der trækker på andre show-genrer som comedy, talkshows og sitcoms.

Derudover har han spillet til børnenes MGP på DR, i Melvins talkshow på TV2 samt på mange af landets festivaler henover sommeren.

Senest har Malte taget Danmark og Dronning Margrethe med storm med sangen ”Kalde Dem For Du”, som han spillede ved dronningens jubilæum.

Og aktuelt hitter han med sin danmarkssang ”Kun Med Dig”.

Ved turnéen ”Mellem Himmel og Jord” vil Malte igen tage en flok udvalgte venner med rundt i landet.

Scenen bliver sat i ”en humoristisk meta-tone,” og der vil både være plads til ”dansk feminisme, livet på landevejen, fodboldkultur, glimmer og guld, kærlighed, kongeligt mod og storhedsvanvid. Koncerterne bliver de hidtil største indendørs koncerter for den folkekære sanger fra Vejle – hvis man ser bort fra Gulddrengs udsolgte koncert i Royal Arena.

Billetterne til Malte Eberts koncert i ODEON er netop sat til salg og kan købes her.

TOURPLAN:

13.04 MUSIKHUSET AARHUS

14.04 VEJLE MUSIKTEATER.

19.04 MUSIKKENS HUS, Aalborg

20.04 ODEON, Odense

25.04 DET KONGELIGE TEATER, København

Del artikel

Seneste nyt