Kæmpe weekend i vente: Store stjerner indtager Odenses gader
Så er der kun få dage til, at Odenses største gadefest Generator indtager byens gader.
Suspekt og Tessa er de to største navne på dette års Generator-festival.
Årets line-up favner bredt med en række af Danmarks største kunstnere, der spreder magi over det centrale Odense, når den stemningsfyldte gadefestival markerer årets studiestart 9. og 10. september.
Udover Tessa og Suspekt, der lige har spillet på årets Grøn Koncert, kan man på årets Generator Festival bl.a. opleve navne som Faustix, Patina, Jimillian, Emil Stabil, Greta, Spectors, Aksglæde, Yo Johnny og Bathsheba, og årets line-up har meget mere af samme skuffe.
Forventer 10.000 gæster
Man forventer, at op imod 10.000 gæster kigger forbi festivalen fredag d. 9. og lørdag d. 10. september.
Generator Festival bruges som studiestartfest, men alle kan købe billet og give den gas til Odenses største gadefest.
Generator kommer til at brede sig over gader og pladser omkring Odense Rådhus i det centrale Odense.
Flakhaven, Albani Torv, Eventyrhaven og Klingenberg omdannes til en festlig oase med tre scener, barer, madboder og hyggekroge – med andre ord er der lagt i ovnen til en gedigen gadefest.
På Generator festivalen kan du opleve:
De spiller til Generator Festival
Suspekt, Tessa, Faustix, Emil Stabil, Icekiid, Greta, Patina, Emil Kruse, Specktors, Jimilian, Roseluu, Aksglæde, Yo Johnny, Ivan$ito, Patesutter, Aviaja, Bathsheba, Svea S, Katrine Søndergaard, Rasmus Rudbæk, Asger Heising, Danser med Piger og Emil Lange.
Billetpriser i forsalg:
Partout billetter: Studerende/unge 18-25 år – 350 kr. / ikke studerende 525 kr.
Endagsbilletter: Studerende/unge 18-25 år – 275 kr. / ikke studerende 450 kr.