Stjernespækket musikprogram: Her er sommerens koncerter i Landsbyen
De loyale fans bliver belønnet i et nyt koncept, der rammer Den Fynske Landsby til sommer.
Der er mere musik for pengene – og endnu flere oplevelser til de skønne sommeraftener.
Selvom det er koldt udenfor, så er lyden af sommer allerede landet på Fyn.
Landsbyen er et nyt koncept præsenteret af koncertarrangøren Live Culture, der fylder Den Fynske Landsby med danske darlings i de varme måneder.
For første gang nogensinde afslører Live Culture hele sommerens program på én gang og i et og samme koncept – og det er der en god grund til.
Det bliver nemlig muligt at få fingrene i særlige koncertpakker, hvor du kan opleve en række koncerter til en ekstraordinær pris.
“Med koncertpakkerne sammensætter du selv lyden af din sommer.
Vælg dine favoritter – eller forkæl dig selv med hele sæsonens ni koncerter.
Det er samtidig den perfekte musikalske gaveidé fyldt med oplevelser og kvalitetstid,” siger Rune Erbs Ledet, program- og kommunikationschef hos Live Culture.
Store oplevelser i mindeværdige rammer
Landsbyen repræsenterer et bredt spænd af i alt 21 danske folkelige artister på en af de mest stemningsfulde scener, vi har herhjemme.
De smukke bøgetræer i Den Fynske Landsby står klar til at svaje i takt til de helt store klassikere.
Publikum kan blandt andet opleve Poul Krebs, der til næste år fejrer 25-års jubilæum med succespladen ”Små sensationer.
Det vil også være muligt at få en unik oplevelse med Danmarks Underholdningsorkester, der med ”Sounds Of Symphony” optræder med en række forskellige kunstnere som Burhan G og Pernille Rosendahl.
”Landsbyen kalder på et publikum, der ikke går på kompromis med kvalitet og oplevelsesværdi. Det at hygge sig og have det rart, er første prioritet,” understreger Rune Erbs Ledet.
Køb billetter fra mandag den 18. november kl. 10.00 på liveculture.dk
Pakkerne indeholder:
- Sølv-pakken: 3 koncerter / 850 kr.
- Guld-pakken: 5 koncerter / 1.200 kr.
- Platin-pakken: Hele sæsonen (9 koncerter) / 1.800 kr.
Alle priser er inkl. gebyr.
Standardbillet: 1 koncert / 350 kr.
Gæster i Landsbyen kan glæde sig til:
19/6: Jacob Dinesen
20/6: Queen Machine
14/8: Malurt
15/8: The Savage Rose + Søren Huus
28/8: Poul Krebs
29/8: Burhan G, Noah, Dorthe Gerlach, Pernille Rosendahl & Danmarks Underholdningsorkester
3/9: Almost AC/DC + Bryan Adams Tribute + Dressed for Roxette
4/9: Lis Sørensen + Hush
5/9: Lars Lilholt + En lille pose støj
Hvad: ”Landsbyen”
Hvor: Den Fynske Landsby
Hvornår: Sommeren 2020