Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Største turné i karrieren: Simon Talbot kommer til Odense med nyt show

Af Emil Kjær Jørgensen

En ny og storslået Danmarksturné bringer Simon Talbot forbi Odeon her i Odense lørdag den 20. november 2021.

Det nye show har fået titlen Optur og kommer efter et år 2020, der må kategoriseres af de fleste som en af de største nedture længe.

Året 2020 kan efterhånden skrives ind i historiebøgerne som en af de seneste årtiers største nedture.

Det vil den populære komiker Simon Talbot gøre op med i et helt nyt standup show – danskerne trænger nemlig til en gevaldig Optur.

Fuld af energi

På turnéen med det nye show skal der atter grines og være god stemning, hvor Talbot i vanlig stil får forvandlet tematikker fra eget liv, såsom hårtab, sociale medier, katte, gaming, næsehår, danske love, kontrasten i opvæksten med en Jehovas Vidner mor og irsk gadedrengs far, livet som gift mand, kvinders alt for varme bade, og meget meget mere, til jokes, vi alle sammen kan grine af.

For Simon Talbot har det seneste år haft stressreaktioner, brugt for meget tid på sociale medier, set (alt) for meget Tiger King og erhvervet sig en sukkerafhængighed, hvilket han nu omdanner til et helt nyt dansksproget comedyshow.

“Jeg vil have, folk skal have den største Opturs-aften. Min fornemmeste opgave er at skabe så fed livestemning, som jeg overhovedet kan.

Alle folk skal kunne komme ind, nyde aftenen, få ondt i maven af grin og få et smil i hele fjæset.

Måske endda tage ud og feste til senere end kl. 22 efter showet… Det bliver SÅ Optur.

Bare det at have det i kalenderen, og se frem til det, er alt. Jeg glæder mig allerede helt vildt. Det er begrænset, hvor mange gange man kan gense Tiger King,” siger Simon Talbot

Danmarks comedy-darling

Simon Talbot er en af Danmarks helt store comedy-darlings, hvor han med sin entusiasme og sprudlende fortællerglæde gang på gang har leveret solid underholdning til folket – blandt andet med sine onemanshows Damp (2011), Talle Alene i Verden (2014), Mr. Copenhagen (2016) og Make Denmark Great Again (2018), som rekordmange danskere købte billet til.

Senest turnerede han med sit første engelsksprogede show Danish Invasion (2020).

Han har derudover haft sit eget Sketch Show på nationalt TV og har over 1.000.000 visninger på YouTube alene på hans engelsksprogede sæt på The Russell Howard Hour.

Du kan finde billetter til showet lige her.

Del artikel

Andre læser også