Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stor afsløring: Kendt specialforretning rykker ind i kæmpelokale

Foto: Cityhuset
Foto: Cityhuset

Forleden kunne vi dele en fantastisk nyhed fra Odenses gågade.

Det næsten 1800 m2 store lokale i Kongensgade 54, hvor Bahne tidligere lå, er nemlig blevet lejet ud.

I sidste uge kunne vi dog ikke fortælle, hvem den nye lejer er, men det kan vi nu.

Det er ingen ringere end specialforretningen Faraos Cigarer, der fremover skal drive sit univers med tegneserier, brætspil, kortspil og meget andet fra adressen.

” Det er megafedt!

Vi har set et behov, og vi kan mærke, at vi har opbakningen,” siger butiksbestyrer og medejer af Faraos Cigarer Jonny Bøgely.

Faraos Cigarer ligger lige nu på Klostervej på 5-600 m2, så kunderne får altså op til tre gange så meget plads at boltre sig på i den nye forretning.

“Vi vil gerne have mere plads til vores arrangementer og til vores spilområde. Og det får vi i det nye lokale.

Derudover kan man regne med, at alle vores varegrupper vokser og får mere plads,” siger Jonny Bøgely og tilføjer:

“Vi kommer også til at indføre en nye varegruppe, som mange af vores kunder har efterspurgt, nemlig med udklædning. Det er noget man ellers har skulle til vores butik i København for at få fat i.”

Præcis hvornår Faraos Cigarer åbner i Kongensgade 54 ved Jonny Bøgely ikke, men han forventer, at det bliver i september eller oktober.

Hos Nordicals, der har stået for udlejningen, glæder man sig over, at det store lokale i Kongensgade nu er udlejet.

“Vi er naturligvis meget stolte over at have medvirket til, at så stor en detailudlejning i Odense midtby er faldet på plads.

Forløbet her, hvor vi er lykkedes med at kommet i mål med god aftale for alle parter – vidner om en imødekommende og fleksibel udlejer, der gør en stor indsats for at skabe de rette vilkår og rammer, så vi i fællesskab kunne lykkes med udlejningen.

At Faraos Cigarer har valgt at placere deres GIGA-store-koncept på Kongensgade er et kæmpe plus for gaden. Vi er ikke i tvivl om, at konceptet vil bidrage positivt til øget trafik i gaden. Vi oplever lige nu en generelt positiv tendens i efterspørgslen på lejemål i Odense midtby, hvilket denne udlejning er et stærkt eksempel på,” siger Christopher Bøje, udlejningschef ved Nordicals Fyn.

Direktør i Faraos Cigarer, Sivert Ibbo, siger om den kommende placering i Kongensgade:

“Odenseanerne tog rigtig godt imod Faraos Cigarer, da vi åbnede vores første MEGA-store i 2019 – og nu tager vi næste skridt.

Med Kongensgade 54 får vi nogle helt enestående og centralt beliggende rammer, som gør det muligt at åbne Danmarks suverænt største Faraos Cigarer-butik. Vi har store planer for de nye spændende rammer og er overbeviste om, at vores GIGA-store-koncept vil bidrage positivt til både handelslivet og shoppingtrafikken på Kongensgade.”

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.