Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor dag i vente: Kronprinsparret besøger Odense i næste uge

Af Michael Qureshi
Foto: Mathias Walther/Helmuth Bar & Kitchen
Foto: Mathias Walther/Helmuth Bar & Kitchen

Lørdag d.2. november kommer D.K.H Kronprinsen og Kronprinsessen på besøg i Odense.

Først til et besøg på Kunstmuseum Brandts og derefter til overrækkelse af Kronprinsparrets Priser i Odeon.

Besøget på Kunstmuseum Brandts giver Kronprinsparret mulighed for at se museets helt nye ombygning og udstilling.

I forbindelse at med Kronprinsparret uddeler deres årlige Kronprinsparrets Priser i Odeon lørdag d.2. november, besøger parret inden Kunstmuseum Brandts for at se nærmere på kendte fynske værker.

Besøget er arrangeret af Odense Kommune og Kunstmuseum Brandts.

“Det er altid en fornøjelse at have Kronprinsparret på besøg i Odense, og især fordi de denne gang også har valgt at lægge deres prisoverrækkelse i Odeon.

At vi samtidig har mulighed for at vise dem et Odense, som allerede nu har forandret sig markant siden deres sidste fælles besøg til Royal Run i 2018, og at parret kan se vores nyrenoverede og meget flotte Kunstmuseum Brandts, gør bare fornøjelsen endnu større.

Det er et besøg, vi ser meget frem til,” siger Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel.

Skal opleve stor nyhed på museet

Kronprinsparret vises rundt på Kunstmuseum Brandts af borgmester Peter Rahbæk Juel, By- & Kulturrådmand Jane Jegind, museumsdirektør Mads Damsbo samt bestyrelsesformand for Kunstmuseum Brandts Bolette Christensen.

“Den kongelige familie har gennem årene deltaget i en række åbninger og besøg på Kunstmuseum Brandts.

Vi glæder os denne gang over, at Kronprinsparret skal opleve museets splinternye samlingsfløj ‘Værkene’ – med over 250 års kunst set fra Fyn,” fortæller Kunstmuseum Brandts direktør Mads Damsbo.

Museet vil være åbent for publikum under besøget, dog med enkelte begrænsninger.

Man kan stadig købe billetter til Kronprinsparrets Priser i ODEON her

Del artikel

Andre læser også