Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stor fremgang: Det vælter ind med medlemmer i lokalt bowlingcenter

Af Christina Frederiksen
Foto: Odense Bowlinghal
Foto: Odense Bowlinghal

De seneste 15 år har færre mennesker taget kegler.

Så at sige.

I hvert fald har bowlingsporten i den periode oplevet en nedgang i antallet af udøvere.

Derfor synes Søren Aahman, der er daglig leder af Odense Bowlinghal, at det er på sin plads med en god historie.

For de seneste måneder har bowlinghallen på Møllemarksvej i Bolbro oplevet en markant stigning i medlemstallet.

“Vi er selvfølgelig godt klar over, at det langt hen ad vejen er sket, fordi det andet center (City Bowling red.) er lukket. Men vi synes jo stadig, at det er positivt, at vores bowlinghal har kunnet give en masse nye medlemmer muligheden for fortsat at kunne bowle,” siger Søren Aahman.

Det er især det ældre segment, der har en fest med at bowle.

Og det gør sig også fortsat gældende blandt centrets nye medlemmer.

Men med medlemstilgangen har Odense Bowlinghal også fået muligheden for at tilbyde et helt nyt hold til byens bowlere.

“Vi har taget initiativ til Odense Bowlingfællesskab. Det er åben gruppe, der bowler om tirsdagen fra klokken 10 til 12. Her kan man komme og være med uden at være fast tilmeldt.

Man kan komme og gå, som man vil, og man betaler fra gang til gang,” siger Søren Aahman, der udover at være leder af Odense Bowlinghal, bestyrelsesmedlem i SIKO (Samvirkende Idrætsklubber i Odense), formand for de selvejende haller også stiller op for Liberal Alliance til det kommende byrådsvalg i Odense.

Som byrådskandidat er det én af hans mærkesager: at styrke foreningslivet i Odense.

Sådan som Odense Bowlinghal har gjort og fortsat gør det siden 1976.

“Vi har de seneste måneder øget vores belægning med 25-30 procent på vores formiddagstimer. Men vi har stadig ledige tider mellem klokken 10 og 14, så hvis man har lyst til at bowle fast eller på vores nye hold, Odense Bowlingfællesskab, så er muligheden der,” siger Søren Aahman.

Se mere og book en bane hos Odense Bowlinghal her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.