MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor guide: Tag til jul i Svendborg

Af Mikkel Greiner

Tag på juletur sydpå, og få en dag med autentisk julestemning, unikke butikker og mulighed for masser af juleaktiviteter, julekoncerter og ikke mindst julemarkeder.

I hele december forvandles Svendborg til en sand juleperle, hvor byen emmer af julestemning. Med gader oplyst af smuk julebelysning og duften af gran og brændte mandler i luften, er Svendborg den perfekte destination for årets hyggeligste juletur.

Her kan du kombinere julegaveindkøb, kulinariske pauser og magiske oplevelser – alt sammen i en by fyldt med charme og personlighed.

Unikke butikker med hjertevarme og inspiration

Svendborgs handelsgader bugner af specialbutikker, hvor sydfynsk hjælpsomt personale altid står klar med gode råd og idéer til den perfekte julegave.

Her finder du alt fra håndlavet keramik og bæredygtigt tøj til delikatesser og smykker. Besøg bl.a. Gerritsgade, Kattesundet og Møllergade, hvor du kan gå på opdagelse i små butikker, der byder på helt særlige varer, som gør julegaverne under træet til noget ekstra særligt.

En pause fra julehandlen på byens hyggelige caféer

Når kulden bider, og poserne er ved at være fyldte, kan du tage en velfortjent pause på en af Svendborgs mange caféer.

Sæt dig ind i varmen og nyd en kop dampende gløgg, en cremet kakao eller en lækker frokost med sæsonens råvarer. Byens caféer skaber en varm og indbydende ramme til at puste ud og samle kræfter til endnu mere julehygge.

Julemarkeder for enhver smag

I og omkring Svendborg kan du i juletiden besøge hele 13 forskellige julemarkeder, som hver især byder på noget unikt.

Det store Julefødevaremarked er et must for dem, der vil sikre sig de bedste råvarer til julemiddagen.

På Orte Mølle kan du opleve magisk julestemning i historiske omgivelser, og på kunsthåndværker- og designerjulemarkedet finder du unikke gaver, der emmer af kvalitet og kreativitet. Lad dig inspirere og mærk den helt særlige atmosfære, som kun julemarkeder kan skabe.

Se oversigten over julemarkederne her.

Gør det til en juleweekend

Forlæng din juletur med en overnatning i Svendborg. Byens hoteller og hyggelige overnatningssteder byder på sprødt sengetøj og en stemningsfuld base, hvor du kan slappe af efter dagens oplevelser.

Om aftenen kan du fuldende din dag med en magisk juleforestilling f.eks. på Borgerforeningen Svendborg Teater eller tage til en stemningsfuld julekoncert. Vågn op næste dag til en lækker morgenmad og endnu en dag med jul i Svendborg.

Se den store guide til en juleweekend i Svendborg her.

Find mere inspiration til jul i Svendborg her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien