Kæmpe ja tak: Stor italiensk restaurant åbner snart i Odense
Det bliver den fjerde restaurant i rækken.
Kæden ligger allerede i Kolding, Sønderborg og Haderslev.
Og altså snart også i Odense.
Ristorante Fratelli er nemlig nu ved at gøre sit nye, store spisested på Klingenberg 16 klar og kan også melde en åbningsdato ud.
24. september slår Ristorante Fratelli dørene op til restauranten, hvor du både kan få en hurtig pizza eller en tre-retters middag.
Det meddeler de på Facebook:
“Kære gæster, venner og bekendte
Hold på hat og briller, for vi har en kæmpe nyhed! Den 24. september kl. 12:00 åbner vi dørene til vores fjerde restaurant – og denne gang i skønne Odense! Vi inviterer jer alle til at komme forbi og fejre med os.
Der vil blive skålet og grinet.
Hos Fratelli elsker vi at levere service i verdensklasse (og VI mener det!), møde vores gæster i øjenhøjde med et stort smil, og ikke mindst servere ægte italiensk mad, som får dine smagsløg til at synge.
Vi har fået masser af kærlighed fra vores gæster (tak for det!), og nu er vi klar til at sprede endnu mere glæde.
Vi har plads til alle – om du er til en hurtig pizza, en tre-retters middag, eller bare vil komme forbi og sige “ciao.”
Vi glæder os til at se dig, lære dig at kende og måske endda finde ud af, om du er mere til pizza eller pasta.
Så sæt kurs mod Klingenberg 16, 5000 Odense – vi står klar med åbne arme og masser af italiensk stemning.
Ciaaao og på gensyn.”
Bag Ristorante Fratelli står brødrene Armend og Labinot Mehmeti, og kæden har tidligere vundet prisen for Danmarks Bedste Pizza i en afstemning på Opdag Danmark.