Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor madfestival starter i næste uge: Det skal du prøve til SPIS! Odense Food Festival

Af Michael Qureshi
Foto: Rico Feldfoss/SPIS Odense
Foto: Rico Feldfoss/SPIS Odense

Det er en af Danmarks største madfestivaler, som åbner på mandag d. 9. september og foregår hele uge 37 i Odense.

SPIS! Odense Food Festival er en tilbagevendende begivenhed her i byen, hvor man fejrer kvalitet, smag, det gode håndværk, nærvær og nydelse på gastronomien.

Programmet bugner af restauranttilbud, konkurrencer såsom Danmarks Bedste Brunsviger og Schiøtzprisen for professionelle kokke, foredrag, udflugter, workshops og kokkeskoler samt Danmarks største gratis madmarked fyldt med aktiviteter til alle og mange flere begivenheder.

Vi har plukket i programmet – og sætter her fokus på højdepunkterne til ugens SPIS! Odense Food Festival.

Flødebolleskole

Storms Pakhus og SPIS! Odense Food Festival byder igen i år på smagfulde madkurser og workshops, som udfordrer og styrker dine kokkekundskaber.

Flødebollen er en uundværlig spise i dansk kagetradition og har rødder helt tilbage til starten af 1800-tallet. I dag fås den i et utal af former og smagsvarianter og nu har du muligheden for selv at prøve kræfter med flødebollelavning, når Vorfor Vafler tilbyder et spændende flødebollekursus. Kom og kreer dine egne flødeboller helt fra marengs til færdigt produkt.

Mandag d. 9. september
Book plads her

Spis ude i Odense

Med SPIS! Ude fejrer festivalen Odenses høje restaurationsniveau, når det går løs med lækre menuer og spændende madoplevelser under årets SPIS! Odense Food Festival i uge 37.

På udvalgte odenseanske kvalitetsrestauranter får du en helt særlig mulighed for at komme ud at spise eksklusiv gourmet, afprøve internationale cuisiner og svælge i klassisk gastronomisk håndværk af de allerbedste råvarer til en særlig fordelagtig pris.

Blandt de restauranter der er med er Restaurant Fynboen, Restaurant Grand, Restaurant Marv m.fl.

Fra mandag 9. september – lørdag d. 14. september
Tjek det her ud her

Her fra Restaurant Fynboen
Foto: SPIS! Odense

Sushiskole

Til denne workshop lærer Kaiseki fra Storms Pakhus dig spændende teknikker, som kan bruges i dagligdagen, når de nærmeste skal forkæles. Du lærer at filetere frisk fisk, at lave din egen sushi og at anrette lækkerier fra det japanske køkken.

Torsdag d. 12. september
Book her

SPIS Madmarked

SPIS! Madmarked har fri entré. Så tag hele familien med til en hyggelig dag for alle; gå på opdagelse blandt de mange spændende salgsboder, tag ungerne i hånden og besøg børneområdet SPIS! Børn og lær om den danske naturs spisekammer i SPIS! Vildt-området.

Fredag d. 13. september – lørdag d. 14. september
Læs mere her

Restaurant Crawl

Tag med på en gastronomisk rejse gennem Odenses gader til årets Restaurant Crawl, hvor du får mulighed for at besøge hele tre af byens skønne spisesteder på én aften.

Denne aften skal du besøge MARV, Capri og Oluf Bagers Gård, som har koordineret en helt særlig smagsoplevelse til dig, hvad enten du kommer forbi til forret, hovedret eller dessert.

Fredag d. 13. september
Book her

Danmarks bedste brunsviger

Bager du den? Eller kender du den amatørbager, der laver den allerbedste fynske nationalkage?

Hvis du er lige så vild med brunsviger som hele SPIS! Odense-holdet, så tag udfordringen op og mød op i Odense Rådhushal lørdag den 14. september kl. 11.00, med dit bud på Danmarks bedste brunsviger. Måske er det lige netop din brunsviger, der bliver kåret til Danmarks bedste i år.

Hvis du ikke selv er den store bager, men bare elsker at spise den søde kage, så kom og hep på alle deltagerne. Så kan du også sikre dig en af de dejlige, snaskede smagsprøver fra Pistoria. (så længe lager haves)

Lørdag d. 14. september
Læs mere her

Schiøtzprisen

Kom og oplev nogle af landets bedste kokke udfolde sig i køkkenet live, når de konkurrerer om at blive den bedste fortolker af det fynske spisekammer og førstepræmien på 30.000 kr. Konkurrencen finder sted på Anarkist -Beer & Food Lab d. 15/9 kl. 11.00-14.00.

Det gastronomiske og kulinariske niveau på Fyn er utroligt højt, og den næringsrige fynske jord skaber grobund for nogle er landets allerbedste råvarer og fødevareproducenter. Det fortjener en hyldest!

Søndag d. 15. september
Læs mere her

Men der er så meget mere, der sker i Odenses gader og stræder i næste uge. Så gå selv på opdagelse i, hvad der vækker din interesse og ikke mindst smagsløs.

Tjek hele programmet her

 

 

Del artikel

Andre læser også