MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor satsning: Rosengårdscenteret udvider med terrasse og Food Avenue

Af Jens Erik Møller
Foto: Rosengårdcentret.
Foto: Rosengårdcentret.

De cirka syv millioner shoppeglade odenseanere, der hvert år gæster Rosengårdscentret, får fra november noget helt nyt at se frem til. Håndværkere er nemlig i fuld gang med at omdanne Rød Gade til en ren madgade med navnet Food Avenue. Men ikke nok med det, for udover en ny madgade, så er håndværkerne også i gang med at bygge en udendørs terrasse, der forventes at kunne åbne allerede her i juli.

I alt bliver der plads til 15 nye indendørs og udendørs spisesteder. Det skriver TV2 Fyn.

Især det nye udendørs område forventes at tiltrække mange gæster. Ifølge planen skal der plantes træer omkring terrassen, og samtidig ændres køreretningen på centerets parkeringsplads, så trafikken i stedet ledes mod Ørbækvej fremfor mod selve centeret. Det sker for at skabe mere ro for de spisende gæster på den nye terrasse.

”Familierne i dag vil meget gerne ud og være effektive samtidigt med, at de foretager indkøb. En af måderne er ved at kombinere det med et måltid, som gør indkøbsstedet mere attraktivt. På den måde bruger de mere tid på stedet og bruger dermed flere penge,” udtaler Per Nyborg, som er administrerende direktør i Institut for Centerplanlægning, til TV2 Fyn.

Mærker konkurrencen fra nethandlen

Ifølge TV2 Fyn er den nye terrasse og madgade en del af en større satsning for at tiltrække flere gæster. For også I Rosengårdscentret kan man mærke en stigende konkurrence fra handlen på internettet.

”Det er så nemt at handle på Amazon.com, der endda leverer varer samme dag. Vi må tilpasse os og give mere værdi til kunderne, der kommer her. Ellers kan vi ikke klare os mod nethandlen,” forklarer centermanager i Rosengårdcentret, Tim Mayer, til TV2 Fyn.

Udover fokus på madoplevelser før, under og efter shoppeturen, så vil Rosengårdscentret derfor i højere grad også satse på events og børneaktiviteter for at tiltrække flere kunder.

Den udendørs terrasse er klar til at åbne i juli måned, mens første etape af den nye indendørs Food Avenue forventes at kunne åbne til november med de første ti madsteder. Sidste del forventes at stå færdig i løbet af første kvartal 2019.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien