Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Store ændringer på vej:  Netto dropper spotvare-hylderne

Hvis du er typen, der elsker at gå på jagt i de gule spot-bure i Netto, så skal du til at vænne dig til noget nyt.

Netto er nemlig i fuld gang med at give hele kæden en overhaling og rulle et nyt 4.0-koncept ud, der skal gøre det nemmere at finde rundt, give mere plads i gangene – og sende de kaotiske spot-områder på pension.

Netto går nu i gang med at opgradere sin discountkæde til version 4.0, der skal løfte indkøbsoplevelsen i kædens 578 butikker og øge kundetilfredsheden markant.

“Selvom vi i dag har et yderst velfungerende butikskoncept, som kunderne langt hen ad vejen er glade for, leder vi hver eneste dag efter de elementer, vi kan gøre bedre for at give vores kunder en service i verdensklasse og præsentere dem for Netto i den bedste version,” siger Braw Bakir, direktør i Netto Danmark.

Slut med spot-hylder

En af de mest mærkbare ændringer for kunderne bliver måden, spot- og tilbudsvarer præsenteres på.

De velkendte bure bliver udfaset, og varerne flytter ud på de almindelige hylder.

“Jagter man kaffebønner på spot, skal man altså ikke længere på jagt mellem stenfri sorte oliven og juleskum, men blot gå til de hylder, hvor al kaffen er placeret,” lyder det i en pressemeddelelse fra Netto.

Ifølge direktøren handler Netto 4.0 om at gøre butikken mere overskuelig og let at færdes i.

“Kunderne vil i højere grad opleve, at pladsen er blevet bedre, og at navigationen rundt mellem hylder og kølere er mere logisk.

En tydeligere og mere enkel kommunikation via både skiltning og skærme skal gøre det lettere for kunderne at orientere sig i butikken og finde varerne på indkøbssedlen,” siger Braw Bakir.

Endnu flere Netto-varer

Samtidig bruger Netto opgraderingen til at styrke kædens egne varer.

Flere private labels bliver samlet under Netto-navnet med den ikoniske Scottie på emballagen.

Netto 4.0 kommer i kølvandet på den omfattende 3.0-modernisering, men denne gang er grebet mere målrettet.

“Vi er ikke interesserede i at lave en kæmpe investering, som det var tilfældet med 3.0.

Vi vil gerne fastholde et opdateret butiksnet,” siger Braw Bakir til Detailwatch og fortæller, at målet er vækst i alle butikker.

Kædens ambitionsniveau for kundetilfredshed er også skruet op. For ti år siden lå Netto ifølge B.T. i bunden, når danskerne vurderede supermarkederne. Det billede skal ændres yderligere.

“Vi vil gerne ende i top‑3 blandt de kæder, der har den højeste kundetilfredshed,” siger Braw Bakir til avisen.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.