Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store biografdag nu på søndag: Kom i biffen for en 50’er

Af Jens Erik Møller

Går du også ind for, at film skal ses i biografen, så er nu på søndag d. 19. august en helt særlig dag.

For her kan du se de nyeste film for en flad 50’er. Det gælder hele dagen for alle gæster og for alle slags til film i Nordisk Film Biografen i Odense Banegård Center.

Det sker, når Nordisk Film Biografer over hele landet fejrer filmens verden.

På Nordisk Films Store Biografdag bydes danskerne tilbage fra ferie og ind i de kølige biografsale, hvor sommerferiens oplevelser afløses af eventyr på det store lærred.

Over 70.000 danskere i biffen på samme dag

For mange danskere begynder hverdagen igen, men det skal ikke betyde et farvel til de store og nære begivenheder, som mange har haft med familien i ferien.

Biografen danner en oplagt ramme for fælles oplevelser med familien, venner eller måske kollegerne.

“I biografen er vi sammen om en oplevelse. Ikke bare med dem, vi er fulgtes med i biografen, men også med de andre gæster, som man ikke kender. Det at få en fælles oplevelse sammen – at grine, græde eller gyse sammen – er noget, som danskerne stadig sætter stor pris på.

Det kunne vi se ved vores Store Biografdag sidste år, hvor over 70.000 danskere besøgte os i løbet af en enkelt søndag rundt omkring i vores 22 biografer i Danmark,” siger Vibeke Pallisgaard Wolfsberg, der er kommerciel direktør i Nordisk Film Biografer.

Pressefoto Nordisk Film Biografer

“Mission: Impossible 6”, “Mamma Mia 2” og børnefilm for de mindste

Biografdagen byder på film til både store og små. Helt ude på kanten af biografsædet er der højspændt action i den nyeste “Mission: Impossible 6 – Fallout” med Tom Cruise, der for sjette gang spiller rollen som IMF-agenten Ethan Hunt. Også Denzel Washington gør comeback i rollen som McCall i actionthrilleren “The Equalizer 2”.

For familierne er Lille Per på spil i “Far til Fire i Solen”, og der er elskelige vampyrer og søde bier i “Hotel Transylvania 3” og “Bien Maja”. Til de lidt større børn vises den danske fantasy-film “Landet af Glas” med MGP-vinderen Clara Ofelia i hovedrollen.

Gysermusklerne kan røres til “The Meg”, hvor en monsterhaj lurer i havets dyb, og i den mere muntre afdeling kan ABBA-fans synge med på de populære hits i “Mamma Mia: Here We Go Again!”, hvor Meryl Streep er på vej til at blive bedstemor og fortidens forviklinger måske bliver opklaret.

Hvad der ellers er på filmplakaten søndag 19. august kan ses på Nordisk Films Biografs hjemmeside.

Del artikel

Andre læser også