Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så er programmet klar: Store danske navne spiller til Gadefest Tour

Af Christina Frederiksen
TooManyLeftHands spiller til Generator
TooManyLeftHands spiller til Generator

Kongens Have omdannes til én stor gadefest, når konceptet Gadefest Tour endnu engang lægger vejen forbi Odense og HCA Festivals torsdag 24. august.

Navnene er nu offentliggjort, og odenseanerne kan se frem til et imponerende line-up af populære artister. 

Det er femte gang, at Gadefest Tour indtager Odense, men i år er festen flyttet til Kongens Have, så der er plads til alle

Gadefest Tour bliver afholdt i samarbejde med flere lokale aktører, heriblandt H.C. Andersen Festivals, Aya Club og Generator.

Og i år venter der altså publikum et imponerende line-up af populære artister, når TooManyLeftHands & Friends bringer en festlig stemning til den gamle have midt i byen.

Her er KIDD, Jimilian, Wafande og Djames Braun blot nogle af de kunstnere, som tilsammen skal være med til at skabe et unikt show i Kongens Have med masser af festlig musik. 

”HCA Festivals skaber mange forskellige oplevelser for gæster i alle aldre, og vi er superstolte over at Gadefest Tour igen i år har valgt Odense og HCA Festivals som lokal samarbejdspartner.

Gadefest Tour henvender sig til et yngre publikum med hang til konfetti og elektronisk musik. Alle kan dog være med,” siger direktør for HCA Festivals, Peter Bøgholm.

Fakta om Gadefest Tour i Odense

• Gadefest Tour finder sted torsdag 24. august 2023 fra kl. 15.00 til 23.00 i Kongens Have

• Kunstnere inkluderer TooManyLeftHands og flere prominente danske navne, som KIDD, Jimilian, Wafande og Djames Braun

• Gadefest Tour starter i Randers (11/8) og fortsætter efter festen i Odense i Aalborg (25/8), Aarhus (1/9), Viborg (2/9), Esbjerg (8/9) og Vejle (9/9)

• Gadefest Tour er arrangeret af Royal Unibrew/Albani i samarbejde med Faxe Kondi Booster og TooManyLeftHands

”Med Gadefest Tour har vi forsøgt at skabe en ramme for de unge i byer rundtom i landet, hvor man for en stund kan nyde festen i midten af byen.

Kulturen omkring Gadefest Tour samt artisterne trækker et stort publikum til gavn for hele byen,” siger talsmand for Gadefest Tour, Peter Schmidt Andersen, og tilføjer: 

”For femte gang er vi tilbage i Odense, og det kan man vel kalde en tradition, hvor vi igen i år får muligheden for at tilbyde publikum et unikt show med masser af farverig og festlig musik.

Det glæder hele holdet bag sig rigtig meget til.” 

Del artikel

Andre læser også