Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store navne afsløret: Torsdag åbner billetsalget til Vi Elsker 90’erne i Odense

Af Michael Qureshi

I august kunne Vi Elsker 90’erne melde totalt udsolgt i Odense, da verdens største 90’er fest kom forbi.

Siden fulgte man op med udsolgt i andre store byer som Aalborg, Stockholm, Rødovre og Göteborg. 90’er fans kan nu glæde sig til endnu en omgang i Odense

Datoen for 2020 er klar.

Vi Elsker 90’erne kommer igen til Odense i august, og det bliver lørdag d. 22. august 2020.

Glæd jer til Insomnia

Flere topnavne er også allerede afsløret. Der er tale om Maxi Jazz fra Faithless, der med garanti kommer til at få hele Kongens Have til at eksplodere i eufori, når han kører giga-hittet “Insomnia” afsted.

Det er et af de allerstørste hits fra den årgang.

Gangsta’s Paradise og East 17

Vi kan også glæde os til endnu et kæmpe navn i Coolio, som jo lavede uforglemmelige “Gangsta’s Paradise”.

Boybandet East 17 blevet annonceret, og de har også en række fede hits bag sig.

Derudover er

DJ Sash
Captain Hollywood
2 Unlimited

de øvrige navne på plakaten. Men der kommer mange flere, lover arrangørerne.

Torsdag d. 31. oktober skydes billetsalget officielt i gang, og der er billige Early Bird billetter i salg. Billetterne stiger derfra løbende frem til selve arrangementet.

“Vi glæder os utrolig meget til at komme tilbage til Odense, som altid har budt os velkommen med åbne arme.

Vi tør godt at love, at der kommer mange fede navne til Vi Elsker 90’erne 2020, så vi starter billetsalget med et antal Early Bird-billetter,” fortæller Riffi Haddoui, partner i Vi Elsker 90’erne, til MigogOdense.

Billetsalget starter klokken 12.00 på dette link

Del artikel

Andre læser også