Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skal vedligeholdes: Storebæltsbroen lukker

Af Christina Frederiksen
Foto: Vejdirektoratet
Foto: Vejdirektoratet

Storebæltsbroen lukker for biltrafik to gange i den kommende uge.

Mandag og tirsdag nat tages i brug, når broen skal vedligeholdes.

Helt konkret betyder det, at broen 27. marts vil være lukket fra klokken 19 til 19.45 og 28. marts fra klokken 05-05.45.

Derudover vil trafikken være dobbeltrettet, mens vedligeholdelsesarbejdet står på fra klokken 19 til 05 begge dage.

Det er for at skabe et trafikfrit område, så vedligeholdsarbejderne kan håndteres samtidig, sikkert og mere effektivt end i dagtimerne.

Vedligeholdsarbejdet indeholder montering af digitale tavler på øst- og vestbroen, inspektion af betonen på den 325.000 tons tunge ankerblok tættest på Fyn samt inspektion af elektriske dele på broen.

Arbejdet foregår om natten, hvor trafiktallene er lave.

Dels generer det færrest muligt trafikanter, men det giver også mulighed for at skabe et trafikfrit – og arbejdssikkert – område i den ene side af broen, mens trafikken kører dobbeltrettet i den anden side.

Hermed skabes plads til at løse flere opgaver samtidig, som ville kræve afspærringer af flere omgange, hvis de skulle foretages i dagtimerne med mere trafik.

Samtidig giver det også en bedre sikkerhed for de medarbejdere, som udfører opgaver på broen.

Trafikken vil køre dobbeltrettet to nætter i timerne kl. 19.00 til kl. 05.00:

  • Mandag aften, den 27. marts og frem til tirsdag morgen, den 28. marts
  • Tirsdag aften, den 28. marts og frem til onsdag morgen, den 29. marts

Mens trafikken er omlagt, er hastighedsbegrænsningen 80 km/t, og overhaling er ikke tilladt. 

Der kan opstå kort ventetid under omlægning til dobbeltrettet trafik, da broen lukkes helt for biltrafik i ca. 45 minutter, mens trafikken omlægges, henholdsvis kl. 19.00 og igen kl. 05.00.

Det er ikke muligt for særtransporter bredere end 3,3 meter eller større end broklasse 100 at passere Storebælt i perioden med dobbeltrettet trafik. Læs mere om muligheder for passage med særtransporter på Vejdirektoratets hjemmeside under Udskrift for særtransporter.

Del artikel

Andre læser også