Storms Pakhus laver stor ændring: Fjerner populært spot

Indimellem skal der ryddes op, renoveres og bare laves lidt om på det, man kender.
Sådan er det også i Storms Pakhus, hvor man netop har fjernet et populært spot:
Pyramiden foran pakhus er simpelthen blevet taget ned.
Den var nemlig blevet medtaget af vind, vejr og af at blive siddet på i tide og utide.
Det skriver Storms Pakhus på Facebook.
“Pyramiden på pakhuspladsen.
Ingen husker hvilken farao beordrede første bræt, men siden den tidernes morgen har pyramiden tjent utallige formål.
Siddeplads. Legeplads. Koncertscene. Kunstværk. Fodboldtribune.
Desværre har vejr, tid og trafik sat sine spor og Pakhusets nuværende farao så ingen anden udvej end, at beordre sine loyale lønslaver til nedpilning af et historisk klenodie,” skriver Storms Pakhus.
Om der kommer en ny pyramide – eller noget andet op – i stedet, melder historien dog ikke noget om.