MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hvor skønt: Stort julemarked indtager igen Odense

Af Christina Frederiksen

Det var en stor succes, da der i 2022 og 2023 blev afholdt julemarked på Kragsbjerggaard.

Derfor kan man glæde sig over, at julemarkedet vender tilbage i 2024.

Julemarkedet løber af stablen søndag den 24. november klokken 10-16 i gårdområdet på Kragsbjerggaard Vandrerhjem & Hotel.

Og ligesom de to foregående år vil julemarkedet være fyldt med 25-30 skønne håndarbejdsboder og en række madboder.

Programmet byder på julemarked, musik og børneunderholdning, mens gæsterne – især de lokale familier – bidrager til stemningen med godt julehumør og en forhåbentlig stor købelyst.

Trylleshow og gensyn med Gråskæg

Blandt årets nyheder er et trylleshow for børnene. Den odenseanske tryllekunstner Sune Lillebroe kommer forbi og giver prøver på sin magi i tidsrummet kl. 11.00-11.45.

Julemarkedet får også besøg af Gråskæg, der var en populær skikkelse til julemarkedet i 2023. Han er klar til at underholde børnene i teltet fra 14.00 til 14.45.

Derudover vil markedets julemand også være at finde i gårdområdet, hvor han vil uddele lidt søde sager til børnene i løbet af dagen.

Igen i år er Louise Hougaard tovholder på arrangementet.

Hun er den oprindelige initiativtager til julemarkedet på Kragsbjerggaard, og det er takket være hendes energi, engagement og ønske om et stærkt fællesskab i kvarteret, at julemarkedet nu for tredje år i træk er en realitet.

Håber på godt jule-vejr

Og selvom mange ting omkring julemarkedet er forløbet let og gnidningsfrit, så har der også været udfordringer i markedets korte levetid.

Til premieren i 2022 var årets første sne faldet dagen inden julemarkedet, og det havde en tydelig effekt på besøgstallene, som langt oversteg det forventede.

Anderledes gik det for sig i 2023, da strid vind og masser af regn besværliggjorde det hele for arrangører, bodejere og besøgende. Det gik ud over aktiviteten på markedspladsen, og det skal revancheres til dette års julemarked, hvor der igen er skruet godt op for underholdning og julestemning.

Julemarkedet foregår udendørs i gårdområdet ved Kragsbjerggaard Vandrerhjem & Hotel på Kragsbjergvej 121 i Odense M. Markedet er som sagt åbent kl. 10-16 på dagen, og der vil være mad- og drikkeboder, så de besøgende kan få slukket tørsten og stillet sulten undervejs.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien