Stribevis af uheld: Spor spærret på Fynske Motorvej
Det har regnet intenst på Fyn fra morgenstunden.
Og det har – som altid – udfordret trafikanterne på Fynske Motorvej.
Der har indtil nu være flere uheld på motorvejen, og lige nu betyder det blandt andet, at et spor er spærret.
Vejdirektoratet skriver lige nu:
“E20 Fynske Motorvej fra Middelfart mod Odense mellem <53> Odense V og <52> Odense SV
Uheld, Uheldsstedet er ikke sikret, Spor spærret.”
Længere ude på Vestfyn er der også sket et uheld:
“E20 fra Odense mod Middelfart mellem Ålsbo og <56> Ejby
Uheld, Uheldsstedet er ikke sikret, Pas på
Vejhjælp er på vej,” skriver Vejdirektoratet.
Og på X kommer Fyns Politi nu med en opfordring:
“Flere uafhængige færdselsuheld på Fynske Motorvej, formentligt grundet for tæt kørsel i forhold til vand på kørebanen. Hold afstand og kør forsigtigt. Bh. Vagtchefen.”