250 nye restauranter på vej: Subway kan lave kæmpe comeback i Odense

Nu er der godt nyt til alle, der elsker footlongs og sprøde cookies.
Subway gør nemlig comeback i Danmark – og muligvis også i Odense, hvor kæden tidligere lå i Rosengårdcentret.
Ifølge en pressemeddelelse er Subway nemlig klar til at indtage Danmark igen med en ny ledelse, nye butikker og et opdateret udseende.
Over 250 nye Subway på vej
Subway har indgået en ny nordisk aftale med Nordic Bites Group Oy, som nu skal stå for at udvikle og drive alle kædens restauranter i Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Det betyder, at Subway planlægger at åbne over 250 nye restauranter i Norden inden 2032 – heraf mange i Danmark.
Læs også: Spar op til 80% på cashmere: O’TAY holder stort Stock & Sample Sale “Subway er en fantastisk tilføjelse til den danske madscene,” siger Dorte Gleie, som netop er blevet udnævnt til ny landechef i Danmark.
“Vi starter med et tocifret antal nye restauranter og regner med at skabe flere hundrede arbejdspladser,” tilføjer hun i pressemeddelelsen.
Det er endnu ikke officielt hvor Subway vil åbne deres restauranter i Danmark, men med et tocifret antal restauranter i vente, vil de sikkert også kigge mod det odenseanske marked.
Alle nye restauranter får nyt design med mere fokus på digital bestilling og en mere moderne atmosfære.