MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Succes gentages: Kom gratis på museum, hvis du er under 28 år

Af Stine Kjølby Christensen

Er du under 28 år og kunst- eller kulturinteresseret, så kan du godt begynde at glæde dig.

Du kan nemlig besøge 180 museer i hele Danmark kvit og frit i uge 37.

Anledningen er det landsdækkende initiativ K7, som giver alle i alderen 18-27 år gratis adgang til museer, kunsthaller og oplevelsescentre over hele landet.

Fra 11. til 17. september kan du således tage alle dine venner under 28 år under armen og få en solid kulturinsprøjtning.

Samtidig kan du på en lang række teatre og spillesteder for klassisk musik få billetter til 40 kroner.

Udstillinger for alle

Kampagnen skal gøre udstillingsstederne mere tilgængelige og uforpligtende at bruge – også for folk, som ikke normalt har deres gang blandt kunst og historie.

Det er ADBC, der står bag initiativet, som første gang så dagens lys i 2020.

I år introduceres K7-kortet, der let kan hentes til telefonen fra websitet www.k7k7.dk.

Ved at fremvise kortets QR-kode til museumsværten, får man som gæst gratis adgang i hele uge 37 til samtlige 180 museer, der er en del af K7.

I Odense er det steder som Carl Nielsens Barndomshjem, Den Fynske Landsby, H.C Andersens Barndomshjem, man kan besøge.

Se hele listen over museer med fri entré her

Hvad: Gratis adgang til 180 museer
Hvor: Hele landet
Hvornår: Fra 11.-17. september 2023
Hvem: For alle mellem 18 og 27 år

Del artikel

Andre læser også