Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Succes-instruktøren Jacob Pilgaard: Her er mit næste projekt

Af Kasper Junge Wester
Jacob Pilgaard under optagelserne til
Jacob Pilgaard under optagelserne til "Se, hvilken klovn" (Foto: Tom Rasmussen)

Når succes kommer helt uventet, kan det være svært at vide, hvordan man skal reagere.

Det har Jacob Pilgaard måtte sande, efter den massive offentlig interesse i kølvandet på udgivelsen af kortfilmen ”Se, hvilken klovn” slog benene væk under ham.

Som reaktion på en voldsom efterspørgsel efter muligheder for at se filmen, er den for få dage siden blev gjort offentligt tilgængeligt på Filmmagasinet Ekko.

Selv om ”Se, hvilken klovn” er udtaget til 14 filmfestivaler verden over, har Jacob Pilgaard ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene. Der er så småt nye film i støbeskeen hos den fynsk baserede filmskaber.

Kortfilmskomedie står først for

Hvor ”Se, hvilken klovn” beskæftigede sig med den tunge, sørgmodige ende af følelsesregistret, påtænker Jacob Pilgaard med sit nye projekt at bevæge sig i en helt anden retning stemningsmæssigt.

”Jeg overvejer at lave en komedie næste gang, hvis jeg skal være helt ærlig – som jeg har skrevet, og som jeg faktisk rigtig gerne vil lave,” fortæller han og fortsætter:

”Der er stadig en dramatisk kerne i det, men jeg synes, det har en lige så stor værdi at få folk til at have det sjovt og hygge sig i tyve minutter, som det har at få dem til at græde.”

Det er naturligvis billigere at lave kortfilm end traditionelle spillefilm, og derfor er det også en kortfilm, der er mest realistisk at få lavet først, mener Jacob Pilgaard. At det denne gang skal være en kortfilmskomedie har at gøre med, at ”Se, hvilken klovn” har berørt så mange mennesker.

”Jeg ved ikke, hvordan jeg skal overgå det – få dem til at græde endnu mere?”, spørger han med et grin.

Forventningspres fra omverdenen

Med den aktuelle succes følger selvsagt også et vist forventningspres fra omverdenen. Det er Jacob Pilgaard udmærket klar over:

”Jeg fornemmer allerede, at det nok bliver højt. Det er underligt og uvant. Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal stille op med det.”

Allerede nu ligger der dog flere spændende projekter i skrivebordsskuffen, og den fynske filminstruktør – som, hvis ret skal være ret, faktisk oprindeligt er fra Jylland – kunne også godt tænke sig at udforske andre formater end kortfilm.

Derfor har han også skrevet et politisk drama omhandlende lukningen af den såkaldte Irak-kommission i 2015. Dette manuskript skulle gerne udmønte sig i en spillefilm i fuld længde.

Den slags kræver som bekendt penge, for det er dyrt at lave film. Her kan den overvældende succes med ”Se, hvilken klovn” vendes til en fordel, mener Jacob Pilgaard.

”Det kommer til at åbne nogle døre. Når vi begynder at søge her til efteråret, så gør det selvfølgelig en forskel.”

Vi glæder os til at se manuskripterne bragt til live og håber, at Det Danske Filminstitut finder den store pengepung frem, når Jacob Pilgaard ringer på!

Del artikel

Andre læser også