Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sundhedsstyrelsen melder ud: Børn med løbende næse må gerne komme afsted

Af Emil Kjær Jørgensen

I starten af denne uge udsendte Sundhedsstyrelsen en vejledning til de mange dagtilbud, skoler og fritidsordninger samt ungdoms- og voksenuddannelser i hele Danmark.

Nu har Sundhedsstyrelsen udsendt en opdateret vejledning, som bl.a. indeholder en præcisering af, hvordan man skal forholde sig, hvis man har børn i særlig smitterisiko, og hvad der skal ske for børn fra familier med personer, som er smittet med COVID-19.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

I en opdatering af retningslinjerne præciseres det bl.a., at aktiviteter og undervisning skal foregå udendørs, når det er muligt, samt særlige forholdsregler i forhold til rengøring af toiletter og legetøj, både indenfor og udenfor samt rengøring af brugt service.

Opdateringer henvendt børn og forældre

Det er blandt andet præciseret, at en stoppet eller løbende næse uden andre symptomer på COVID-19 ikke er typisk for COVID-19, og at det i sådanne tilfælde ikke er sandsynligt, at personen er smittet med COVID-19.

Vejledningerne er også opdateret i forhold til regeringens beslutning om, at børn, der bor i hustand med en person, der er påvist med COVID-19, ud fra et forsigtighedsprincip ikke skal komme i dagtilbud/skole.

Derudover er der tilføjet en udvidet beskrivelse af, hvordan man skal forholde sig, hvis man har børn i en særlig risikogruppe.

Børnelæger i Dansk Pædiatrisk Selskab har lavet en detaljeret beskrivelse af børn i risikogrupper, som også skal holde sig hjemme.

Det finder du info om her.

Opdateringer henvendt ledere og personale

For ansatte i en særlig risikogruppe beror beslutningen om fremmøde på arbejdspladsen på en konkret og individuel vurdering af leder og medarbejderen.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at det vil være få ansatte i risikogruppen, som ikke skal møde på arbejde.

For eksempel vil velbehandlet diabetes ikke være en hindring for at udføre sit arbejde på en skole, ligesom pårørende til personer i risikogruppen ikke skal sygemeldes eller have særlige hensyn.

Sundhedsstyrelsen opfordrer generelt til, at alle fortsat overholder de særlige forholdsregler om håndvask, host og nys i ærmet, og at alle er opmærksomme på at holde god afstand til hinanden.

Du kan finde meget mere info her.

Del artikel

Andre læser også