Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Officielt: Suspekt aflyser kæmpe Arena Tour

Af Michael Qureshi
Foto: Peter Kirkegaard
Foto: Peter Kirkegaard

Det har ligget lidt i kortene, men der har været helt stille fra Suspekt.

Derfor har der været stor forvirring om, hvorvidt deres Arena Tour der kom forbi Odense og Jyske Bank Arena.

Men nu er det officielt. Der bliver intet Suspekt-brag på lørdag d. 14. november i Odense. Det melder man ud mandag eftermiddag.

“Vi har virkelig håbet og arbejdet på en løsning lige indtil det sidste.

Sammen med vores hold, har vi vendt hver en sten og tænkt i alverdens kreative løsninger, for på den måde at kunne gennemføre koncerterne med de gældende Corona-restriktioner.

Vi har i lidt over halvandet år forberedt os til at skulle gennemføre den her milepæl sammen med jer og vores dygtige band. Alt sammen gjort grundet det brændende ønske om at komme ud og dele kropsvæsker med jer alle igen,” lyder det fra Suspekt i en officiel meddelelse.

Fortsætter i tænkeboks

De fortsætter;

“Men det står nu meget klart for alle, at vi ikke må samles det antal mennesker Arena koncerterne ville huse, de næste mange måneder. Det stikker langt inde i Suspekt hjertet og vi havde om nogen glædet os helt absurd meget til at komme ud og spille musik for alle jer!

Vi fortsætter den store tænkeboks nu og gør vores bedste for at finde en måde hvorpå vi snart kan ses igen.

Vores koncerter og fans betyder alt i verdenen og den energi vi får af vores live koncerter, er det eneste og vigtigste benzin for os, når vi går i studiet for at lave nyt musik. Derfor – vi lover, at vi finder på en god løsning. Stay tuned.”

Mens de fleste artister har valgt at skubbe deres planlagte turnéer og Tour’s til 2021, så er der ikke planer om det fra Suspekts side.

Alle billetkøbere får en mail fra Ticketmaster vedrørende refundering af billetter.

Del artikel

Andre læser også