Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Svane Køkkenet Odense skaber særlige events: Kokkedyst mellem Fyns to bedste håndboldhold

Af Kamilla Kilias

Forleden slog Svane Køkkenet Odense dørene op til en klassisk kokkedyst mellem Odense Håndbolds ligadamer og GOG’s ligaherrer.

Deres store showroom på Rødegårdsvej 209 var denne aften fyldt med mere end bare stilrene køkkener.

Mellem udstillingerne var der linet meterlange og dekorerede borde op, mens butikkens hjerte og madværksted var gjort klar til at danne ramme om den gastronomiske duel.

De to hold, der til hverdag kæmper om vigtige point i den bedste danske håndboldliga, skiftede derfor spillertrøjerne og harpiksen ud med forklæder og køkkenmaskiner.

GOG vs. Odense Håndbold

Selvom rammerne var nye for de fynske håndboldspillere, så kunne begge hold trække på de samarbejdserfaringer, de gør sig på banen.

Den gastronomiske kokkedyst krævede nemlig mere end blot mestring af kødgryderne:

“Kokkedysten handler i bund og grund om at lave mad. Hvert hold får stillet en kok og nogle råvarer til rådighed, og så bliver de guidet gennem madlavningen.

Men de bliver også målt på parametre som borddækning, samarbejde og præsentationen af maden.

”Så holdene bliver udfordret og kommer lidt ud af deres komfortzone”, fortæller Carsten Eriksen, der er direktør og indehaver af Svane Køkkenet Odense.

Det er ikke helt tilfældigt, at det netop er de to hold, der blev scoutet til torsdagens store duellering i køkkenet.

Svane Køkkenet Odense har længe været sponsor for begge håndboldhold.

Både pigerne fra Odense Håndbold og drengene fra GOG gik kampklare til opgaven:

“Vi synes, det er hyggeligt at lave ting sammen uden for banen, og så kan man bruge det som en slags teambuilding,” siger Kamilla Kristensen fra Odense Håndbold.

Hun tilføjer, at hun synes konkurrenceelementet er sjovt, og at de håber at vinde over herrerne fra GOG.

Emil Jakobsen fra GOG mener også, at det er en god og ny måde at lære både hinanden og modstanderholdet at kende på:

“Det er super hyggeligt med sådan et arrangement med Odense-pigerne.

Vi lærer både dem og hinanden at kende på lidt andre måder. Vi bliver rystet sammen og får grint sammen – og det er jo altid godt for et hold.

Sponsorer var inviteret
Til at bedømme holdendes gastronomiske og kreative evner var sponsorer og samarbejdspartnere inviteret.

Ud over at vurdere spillernes præstation i køkkenet, var der også rig mulighed for at netværke på kryds og tværs:

“Hele idéen er at skabe synergi i to store, fynske klubber. En anden ting er, at få de her meget store netværk til at være sammen på kryds af hinanden.

Jeg håber på den måde, at spillerne får en anden måde at skabe et bånd og snakke med deres sponsorer på,” siger Carsten Eriksen.

Netop den anderledes måde at være sammen med både sponsorer og de to håndboldhold på er noget, som GOG’s klubdirektør synes godt om:

“Det er en god måde at arbejde sammen med Odense Håndbold og lægge vores netværk sammen på til et enkelt arrangement hos vores fælles partner,” siger Kasper Jørgensen.

Han tilføjer:

“Det er sjovt at få set spillerne i andre sammenhænge end på håndboldbanen. Og så kommer vores samarbejdspartnere også lidt tættere på spillerne.

Klubdirektøren fra Odense Håndbold, Lars Peter Hermansen, ser også arrangementet som en god kontrast til håndboldbanen:

“Vi synes, det er et spændende og anderledes arrangement, der er et godt afbræk til en travl hverdag, hvor spillerne udelukkende har fokus på håndbold.

Det er dejligt at komme herud og lave en masse socialt sammen og hygge sig på tværs af klubberne og sponsorerne,” forklarer Lars Peter Hermansen.

Kreative netværksformer
Kokkedysten mellem de to håndboldklubber har fundet sted tre gange før, og det er ikke de eneste netværk-arrangementer Svane Køkkenet Odense er vært for.

“Vi laver også kokkedyste mellem nogle af vores allerstørste kunder.

Det kunne for eksempel være et typehus-firma med flere afdelinger i landet, hvor vi så inviterer to afdelinger ind og laver en dyst mellem dem,” fortæller Carsten Eriksen.

Svane Køkkenet Odense afholder kokkedyst-arrangementet i flere forskellige anledninger med det fælles formål, at de vil lære deres netværk bedre at kende.

“Det er en meget afslappet måde at netværke på i stedet for bare at bytte visitkort – og det vil vi gerne være garant for,” siger Carsten Eriksen.

Han tilføjer også, at det at netværke over mad gør, at man er mere afslappet og tilpas, og så kan man ikke bare smutte hurtigt igen.

Kokkedystens vindere

Hvad angår kokkedysten mellem de to fynske håndboldklubber, så lå skæbnen i deres netværk og samarbejdspartneres hænder.

Stemmesedlerne blev nøje talt op, og i sidste ende måtte Odense Håndbolds damer se sig slået, da det var GOG’s håndboldherrer, der havde præsteret bedst i køkkenet og ved serveringen.

De kunne derfor stolt løfte trofæ og arme i vejret.

Del artikel

Andre læser også