Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Svane Køkkenet Odense går grøn: Lancerer ny bæredygtig serie til Design Weekend

Af Sara Aggefeld Rask

Dagdrømmer du om et nyt, lækkert køkken, men har svært ved at vælge, fordi du endnu ikke har fundet det helt rigtige, der matcher både din æstetik, dit budget og dine værdier?

Så sæt kryds i kalenderen lørdag den 7. januar og søndag den 8. januar, hvor Svane Køkkenet Odense inviterer til Design Weekend.

Her får du rig mulighed for at udforske dine præferencer, gå på opdagelse i et inspirerende køkkenunivers og ikke mindst opleve de nyeste køkkentendenser.

Denne weekend er der nemlig premiere på Svane Køkkenets nyeste køkkendesign.

Designet hedder Infinity, og det er Svane Køkkenets eget bud på et bæredygtigt køkken.

90 % recycling – 100 % ærlighed

Svane Køkkenet har været vidt omkring i deres undersøgelse af nye materialer, og de har fået fremstillet prøvelåger af kasseret mad og rester fra den danske tekstilproduktion.

Spændende og værdifulde undersøgelser, der dog ikke resulterede i holdbare låger, men førte blikket mod et ganske velkendt materiale: nemlig en spånplade, der er cirkulær i al uendelighed. Deraf navnet Infinity.

Det danske køkkenbrand er stolt af at være det første til at præsentere branchen for dette changerende, nye design og for måden, Svane Design har valgt at forarbejde spånpladen på.

Uendelig æstetik og høj kvalitet

Svane Køkkenet Infinity er i al sin enkelthed fremstillet af spånplader.

Lakeringsmetoden gør, at lågerne kan modstå daglig slitage. Derudover tilfører den også en mat og delikat overflade, der er rar at røre ved og let at rengøre.

Infinity er også den oplagte løsning til badeværelset og garderoben.

Fejrer premiere med champagne og internationale specialiteter

Med lanceringen af den banebrydende, bæredygtige køkkenserie udvider den populære køkkenkæde deres sortiment, og det skal fejres med maner.

”Der er linet op til en inspirerende weekend, hvor vi byder indenfor til dugfriske nyheder og velsmagende mad. Vi er stolte af vores nye banebrydende, bæredygtige køkkendesign, og derfor markerer vi premieren på Infinity med kølige bobler og kulinariske oplevelser bestående af internationale specialiteter.

Kom og smag dig igennem det italienske, mexicanske eller franske køkken, mens du oplever vores nye køkkenserie. Det bliver festligt, hyggeligt og øjenåbnende”, siger Michael Larsen, der er butikschef hos Svane Køkkenet Odense.

Så slå vejen forbi køkkengiganten i weekenden og få noget godt til ganen, mens du brygger videre på dine køkkendrømme.

Hvad: Design Weekend hos Svane Køkkenet Odense
Hvor: Rødegårdsvej 209, 5230 Odense M
Hvornår: Lørdag den 7. januar og søndag den 8. januar kl. 10-15

Del artikel

Andre læser også