MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kendte navne på scenen i Odense: Det kan du opleve til stor festival i dag

Af Mads Aagurd

Fredag debuterede Word Festival i Odense med et spændende program.

På festivalens andendag bliver programmet ikke ligefrem dårligere med en række store navne.

Vi kommer her med nogle bud på nogle af de events, man ikke vil gå glip af i dag.

Kendt danskere

Vi har udvalgt en lille håndfuld events af de mere end 150 events, som afholdes over weekendens Word Festival.

Chris MacDonald – Trivsel: En rejse gennem videnskab og praksis
Amerikaneren er blandt andet kendt for at have medvirket i tv-programmer som ‘Chris og Chokoladefabrikken’ og ‘Chris på vægten’.

Han beskæftiger sig med sunhed, træning og kost, og i foredraget vil han tale om social samarbejdsevne, effektiv energistyring og den rette tankegang.

(Eventet foregår i Magasinet fra 14:30 til 15:30 og kræver billet).

Svend Brinkmann, Rane Willeslev og Tor Nørretranders – verdens problemer løst på 120 minutter
De fleste er stødt på de tre herrer, som her begiver sig ud i en debat.

De kommer til at udfordre hinanden i politik, kultur og eksistens, men der vil også i ‘Mads og Monopolet’-stil være lejlighed til at svare på publikums dilemmaer om verdens tilstand.

(Eventet foregår i Odeon fra 19:00 til 20:00 og kræver billet.)

Ulrike Herrmann – samtale om klimakrise og cirkulær økonomi
Den tyske finansredaktør, debattør og klimaekspert er kendt for sin bog ‘Kapitalismens afslutning: Hvorfor vækst forværrer klimakrisen, og hvordan vi skal leve i fremtiden’.

Og det er netop, hvad hun taler om i denne samtale, som berører emner som cirkulær økonomi, kapitalisme og klimakrise.

(Eventet foregår i Odense Koncerthus fra 17:30 til 18:30 og kræver billet.)

Sprogquiz med Anders W. Berthelsen
Nej, det er ikke den Anders W. Berthelsen, som spiller Palle From i Krøniken, men derfor kan det stadig være et fedt event.

Til gengæld er denne Anders klog på sprog, og så har han en quiz med, der handler om sjældne danske ord.

(Eventet foregår på Anarkist fra 16:00 til 17:30 og er gratis ved tilmelding.)

Du kan stadig nå at købe billet til events eller hele festivalen her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien